Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL. 127
slut deu, at man i disse egne afskaffer alle skogfinner og giver
dem det valg at drage tilfjelds og blive fjeldfinner eller ogsaa
overlade sine ren til fjeldfinnernes omsorg.»
Der er ved denne foranstaltning udsigt til, at antallet af de
ren, som søger til Norge, yderligere skal forøges.
«Vi kan, skriver Wiklund i 1895, kun give en antydning af
en af de fornemste aarsager til den vanskelige stilling, hvori
renavlen befinder sig i vore Lappmarker, nemlig overproduktion.
Antallet af ren er blevet for stort, og de derværende renbeiter er
som følge heraf fuldstændig udsuget, hvorved rensdyrene bliver
mere vanskelige at behandle og i høiere grad end før gjør
indgreb paa de fastboendes enge og udmarker.»
»Som en mulig udvei foreslaaes anvendelsen af et andet dyr
istedetfor renen:
«Det var høilig at ønske, om man kunde finde et dyr, som
var lige nyttigt som renen og kunde leve under samme forhold
som denne og derhos ikke var saa uhaandterlig. Et saadant dyr
synes den i det indre af Asien værende jakokse at være, og et
forsøg paa at akklimatisere dette dyr, f. eks. i Søndre Jemtlands
fjeldtrakter, vilde vistnok baade af omkringboende bønder og
nomader følges med interesse.»
Tidligere havde finnerne det i sin magt at hjælpe renen til
foder, selv om marken var dækket med skare. Falkman opuser
herom:
«Indtræffer nu tøveir og frost uden sne, saa bedækkes marken
med en isskorpe, paa finsk kaldt «tjoche» eller «tjuske» (skal
være tsjuokkej og paa stedets svensk «is-flen», som renen ikke
magter at sparke bort for at komme til renmosen. I slige
tilfælde, og ogsaa om der mangler renlav, begiver finnerne sig
længere nedover og søger beite i skogene, hvor han som regel har
vinteropholdssted. Men stundom savnes mosen, stundom er den,
naar skaren om vaaren fryser til, ikke tilgjængelig. Da maa renen
fodres med skjæglav (aledoria jubata); den findes paa daarlig
barskog, opvokset paa fugtigt jordsmon eller i fugtigt klima, men
specielt grantræerne er rige paa den. Sidder laven for høit eller
vistnok lavt, men i utilstrækkelig mængde for hjorden, saa
fælder finnerne ofte i store mængder træ for træ.»
«Uden renmose og skjæglav kan hjorden ikke livnæres, heder
det. Skogbrand hindrer begge dele, og nybyggeren tager ikke i
betænkning ved dens hjælp at hindre finnerne i at nærme sig
eller opholde sig paa hans omraade. Flere af nybyggerne har
sinte hunde, som hidses paa renhjorderne og spreder disse,
specielt siden finnehundene, uden hvilke renhjorderne ikke kan holdes
sammen, er blevne skudt af nybyggerne; og naar hjorden er
spredt, saa er det fort gjort at skyde de forvildede rensdyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
