Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
NORDLANDS AMT.
man ro ham did, hvor man trak ham; det gjor man ikke
forgjæves, man faar god fiskelykke efter.
Kommer der en knude paa forsynen eller paa snoren
mellem loddet og angelen, da er det marmælen, som har knyttet
knuden. Da skal man med de rette ord spytte paa knuden og
drage den vel sammen og saa kaste snoret ud. Naar snoret saa
trækkes op, er knuden løst af marmælen.
Marmælen er sagaernes marmennil, og marmælen i Nordland
eier samme spaadomsevne som paa landnamstiden.
I Landnåma (2den del, kapitel 5) heder det:
Grim roede fisket om hosten med sine trælle, og gutten
Thorer laa i stavnen, og der var en selbælg over ham, og den
var snøret til i halsen. Grim drog en marmennil, og da han
kom op, spurgte Grim: «Hvad spaar du os om det, som er laget
for os, eller hvor skal vi slaa os ned paa Island?» Marmenillen
svarede: «For eder behøver jeg ikke at spaa, men for gutten i
selbælgen ; han skal slaa sig ned og tage land der, hvor Skålm,
mærren eders, lægger sig under kløven.» Flere ord fik de ikke
af ham. Siden om vinteren blev Grim og alle hans folk,
undtagen gutten, som var paa land.
I den saakaldte Hauksbök, et haandskrift, som er
istand-bragt og for en stor del nedskrevet af den mægtige lagmand og
ridder Hauk Erlendssm, som døde i syttiaarsalderen 1334, findes
ogsaa en afskrift af Landnåma, hvor fortællingen om marmenillen
staar i kap. 56; i denne version heder det, at da Grim havde
draget op en «margmelli», bad han havmanden spaa sig, hvor
langt liv de vilde faa, «ellers slipper du ikke hjem». «Jeg har
ikke noget at sige andre end gutten i selbælgen; du ligger død, før
vaaren kommer, men søn din skal tage land og bosætte sig der,
hvor Skålm, mærren din, lægger sig under kløven.» Siden om
vinteren døde Grim.
Toretroll. Næsten over hele landet fortælles der om toretroll.
De er ikke større end børn og gaar nøgne, men de viser sig
aldrig før iimiddelbart foran et tordenveir. Da søger de hen til
folk, som arbeider i det frie, tommerhuggere eller øikeleitere eller
sæterjenter, og beder om lov til at gjemme sig i knivsliren,
under stakken eller om at faa krybe ned i en lomme. Faar de
lov til det, bliver vedkommende menneske uvægerlig dræbt af
tordenen, for det er netop disse smaa toretroll, tordenen slaar
efter. I de fleste tilfælde er folk saa kloge, at de ikke slipper
dem til. Og saa kryber de ind under en rod eller lignende, og
et øieblik efter slaar lynet ned der.
Toretrollet kaldes i Lister i Mandals amt evetrollet. Naar
lynet slaar ned, er evetrollet nær folk. Lynet vil slaa det ihjel,
forat det ikke skal skade nogen. Dette trold ser ud som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
