Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
437
nøgent menneske, hoppende paa én fod. Der er nævnt steder,
hvor det er seet.
Nøkken, fossegrimen og kværnknurren holder helst til ved
ind-sjøer, fosser og kværnhuse. De er nærmest dyreskikkelser, skjønt
fossegrimen, der ved fosser og rislende bække driver paa med
felespil, vel nærmest har menneskeskikkelse.
Om kværnknurren, der har et gab saa stort som
kværnhus-døren, er musikalsk, er vel usikkert; det er ham, som faar
kværnkallen til at gaa, men er den uvelvillig stemt, saa er det
den, som standser kværnen.
Nøkken holder helst til i stillestaaende vand, fossegrimen
ved fosser, og kvernknurren ved kverner.
Nøkken har mange former; ofte har den skikkelse som en
hest, og ny kr paa oldnorsk betyder ved siden af nøk ogsaa
flodhest.
Det heder i Nordland, at nøkken synger saa vakkert, at den
lokker folk lige ud i vandet, og naar jenterne sidder paa
elvebakken, kan den komme som en vakker ung mand og lokke dem
ned i vandet ved sin sang. Staal er det bedste middel mod
nøkken.
Nøkken er slem til at drage smaa børn ned i vandet. Man
skal læse disse ord:
«Nykke, nykke naal i vatn,
jomfru Maria kaster staal i vatn,
du søk, æg flyt.»
Man siger ogsaa:
«Nøk, nøk, naalkjyv!
Far din var en staalkjyv.»
Men dette er vistnok en forvanskning af de rette ord.
Ogsaa paa multemyrerne, hvor der er tjern og pytter, holder
nøkken til. Den kan gjøre sig stor og liden. Naar man plukker
det første bær, skal man sige: «Nøk, nøk, nøk!» Da bliver
man ikke taget af nøkken.
Fossegrimen og kværnknurren er sjelden i Nordland, men
Storaker nævner dem fra Mo i Helgeland.
Den, som vil blive mester i violinspil, skal julenatten, naar
alle andre sover, gaa til kværnhuset. I kværnhuset gaar han ind
og lukker døren efter sig. Ved midnat kommer ind en med to
ben i haanden. Han sætter sig ved siden af lærlingeu og
stemmer det ene ben, som er hans violin, det andet er buen.
Lærlingen gjør ligesaa, og nu følger slaat paa slaat, til lærlingen
ikke orker mere. Om den, som hurtig lærer at spille violin og
hurtig bliver flink, har folk sine egne tanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
