- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
439

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

439

Men til den anden sagde han:
«Ben uden kjod paa,

du skal lære at note, men ikke at slaa.»

Om morgenen var spegelaarene blevne til vakre violiner.
Han, som lod være at spise af spegelaarene, blev dygtig baade
til at digte toner og til at spille dem; den anden blev
tonedigter, men spillemand blev han aldrig.

Dragen holder til i fjelde med dybe huler, som den
undertiden forlader; om natten flyver den gjennem luften med en
lang ildstrime efter sig. Ildkugler, som stundom flyver gjennem
rummet, er drager, som har forladt sit tilholdssted i bjerget,
hvor de ruger paa store skatte. Flere grotter i Nordlands fjelde
kaldes «dragehuller». Paa det sted, hvor dragen styrter sig ned,
kan man finde guld og sølv.

Ved gaarden Søberg i Bø i Vesteraalen er en drage, hvorom
Scliønnebøl beretter i 1591:

«Her udi Vesteraalen i en fierding som kalles Bø-fierdiiig
ligger en gaard som kalles Søberrig, og hos samme gaard er et
stort høyt field, som haver sit navn af gaarden og kalles
Søberrig field. Af dette field kand mand tiidt og ofte om sommeren
see udfly et langt tingest, som er skaft ligesom en gloende
brand. Dette seer mand om sommermorgenen udfly, og om
aftenen kand mand see det komme nordvest af havet igien, og
flyer lige ad fieldet igien, og saa snart som det kommer til
fiel-det, saa bliver det borte og forsvinder, og sees ikke mere; om
vinteren seer man intet til dette spøgeri, men alleneste om
sommeren. Hvad det skall være det maa Gud viide. Dog alligevel
er her mange udi den mening, at det skall være en drage som
der skall ligge paa en stor hob penge, guul og sølv, hvilket ieg
holder for et fabell, thi var det en drage, da kunde mand see
gandske krop og lemmer. Det kand mand ikke, men mand seer
ikke andet end et langt tingest som et haandklæde, og synes
udi all maade som en gloende brendendes brand fare 100 favne
høyt op i været fra havet eller jorden.»

I maaneklare nætter farer der undertiden smaa ildflammer
med stor fart gjennem luften. De har form af en soplime og
er en drage; den er farlig, thi den kan spy ild paa folk. Paa
det sted, hvor den falder ned, ligger en skat skjult (Mo).

Ildkuglerne er drager. De har fugleskikkelse og bygger
reder. I drageredet findes guld (Mo).

Troldkatten eller smørkatten bruges af troldkjærringer til at
fordærve andres kreaturer, saa der kommer hverken smør eller
ost af melken. Troldkatten eller smorkatten suger melken af de
kjør, som den vil fordærve.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free