Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
NORDLANDS AMT.
Den, som skal faa se troldkatten, maa se mere end
andre folk. Den ko, som troldkatten har været ifærd med,
maa oftest styrte; af melken bliver der troldkatsmor, som en
kan finde i store klatter paa marken og undertiden paa
hus-vægge.
Troldkatten bliver til paa denne maade: Troldkonen tager
romme og komøg, skjærer sig i lillefingeren, saa denne bløder,
og lader blodet dryppe ned deri; saa ælter hun dette sammen
til en deig, og deraf lager hun en aflang, rund figur, som hun
kaster ned paa gulvet med de ord: «Nu har jeg givet dig kjød
og blod, Fanden give dig nu liv og aand.» Straks triller
troldkatten afsted og tager fat paa sit arbeide. Den farer hen til
den ko, som dens fostermoder, troldkjærringen viser den, og
snart efter styrter koen, hvis en anden troldkone ikke hjælper
den med sine kunster. Naar toldkjærringen begraves, hænder
det, at en graasort tul triller foran ligkisten; det er troldkatten,
som følger sin fostermoder til graven.
Naar troldkatten kommer tilbage efter at have suget melk,
spyr den op melken, som troldkjærringen giver sine egne kjør,
og da faar hun smør og ost i overflod. Naar man faar fat paa
troldkatten og dræber den eller saarer den, da maa
troldkjærringen afsted for at redde den, da hendes eget liv staar i fare, og
saaledes kan man opdage, hvem der er troldkjærring; man kan
og lægge struben af en ulv under kirkedoren, medens præsten
er paa prækestolen, og vente til gudstjenesten er tilende. Naar
troldkjærringen kommer til kirkedøren, kan hun ikke komme
længere, men bliver staaende. Vil hun ud af kirken, maa det
ske gjennem taarnet.
Mara, som rider folk isovne, er kjendt i Nordland og er en
kvindeskikkelse; den rider ogsaa kreaturer i Nordland. Er
melken daarlig og fløden styg, har mara lagt sig paa koen. Da
lægger man en kvist af pors i silen, og melken, som rinder
over porskvisten, bliver bedre. Nytter ikke det, skal man læse
over koen saaledes:
«Mara, mara minne,
er du ude eller inde?
stokmara, stenmara,
ingen mand skal du skamfara.»
Byttinger og bergtagne horer med til de aller almindeligste
forestillinger uden store lokale afændringer.
Der er en del overnaturlige væsener, som gjerne vil
forbytte smaabørn, og de kaldes sædvanlig underjordiske. Da de
kommer og leverer det forbyttede barn tilbage, naar man banker
deres egen unge ordentlig, saa bor de nær ved og hører vel til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
