- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
445

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

445

Manden spurgte: «Hvad vil du Nille-moder?» og fik til svar:
«Jeg vil have sne (eller die).» Det sagde, at det var født her,
og faderen var Mads Titing. Mads var en husmand paa gaarden,
som da var død. Spøgelset sagde, at dets moder var Nille-moder,
der havde dræbt det, da det var født, idet hun strubte det med
sit haarbaand (flettebaand), og det blev gravet ned i
Brands-helleren. Brandshelleren var en stenur vestenfor gaarden.

Manden sendte bud efter sine naboer Jon Kirkebygger, Peder
Olsen Skjelstad og Peder Stoby, som Nille tjente hos. De borte
om morgenen selv de samme ord, men spøgelset vilde ikke tale,
undtagen naar de malte paa en eller begge haandkværnene, og
naar Peder Stoby stod og saa under kværnen, sagde spøgelset:
«Hvad gløtter du efter?»

Nogle dage derefter begyndte det atter at raabe: «Nille-moder!
Giv mig noget mad! Smaa børn æder gjerne kurv» (d. e. pølse),
sagde det. En anden gang raabte det atter: «Giv mig mad!»
og manden lagde et stykke fladbrød under kværnen. Spøgelset
sagde: «Hvad skal jeg gjøre med tørt brød? Smaa børn kan
ikke æde tørt brød alene.» Da lagde manden et stykke smør
paa brødet, og da forsvandt det straks.

Præsten lod 25de søndag efter trinitatis tøsen kalde til sig
og formanede hende til at bekjende, om hun var skyldig, men
forgjæves. Han befalede hende da at møde ham paa Skaalvold
den 16de november. Der formanede præsten hende til at
bekjende, og hun bad da om at faa tale med jjræsten i enrum.
Hun aabenbarede da, at hun var skyldig i barnemord for 14 aar
siden, som spøgelset angav.

Den 1 7de november begyndte spøgelset med kasten og buldren
i døren og slog til den, som malede paa haandkværnen, med træ og
sten i alles nærværelse og paasyn. Præsten lod Nille male paa
kværnen og stod selv med lys i haanden og lukkede den ytre dør igjen.
Men døren aabnedes, og der kastedes paa hende mandens
skindstak og skindærmer, som havde ligget under laas. Præsten tog
i døren og holdt den, men spøgelset tog i døren med ham, dog
ikke med den styrke, at det kunde slide den fra præsten. Manden
og andre slog det til med kjæppe og sten. Præsten fik et slag
i nakken af en gammel hose.

Det øvede flere saadanne optøier. Da det blev dag, og
præsten gik ud, hylte det som en liden hund og raabte «Nille-moder»,
sagde, at det var en fordømt aand, født her, faderen var Mads
Titing og moderen Nille, som fødte det for 14 aar siden og dræbte
det med flettebaandet og lagde det i Brandshelleren. At lede
efter benene kunde ikke nytte, fordi de laa i sjøen, idet Nille
kastede det ud for Nøstebjerget i havet paa den tid, det rev
hendes øie ud og tærede af hende i 14 dage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free