Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 NORDLANDS AMT.
Det var rigtig, at Nille mistede det ene øie paa den tid og
laa 14 dage og vantrivedes. Hendes tanke var at faa spøgelset
til at holde op ; hun tog derfor benene, som laa i et stykke skind
og kastede dem en nat i sjøen tæt ved mandens nøst.
Præsten talte til Nille, som horte paa dette, og hun sagde,
at det var sandt. Præsten bad hende selv tale til spøgelset og
hun gjorde det, sigende: «Lyv ikke paa mig,» og spøgelset sagde:
«Kys mig» etc.
Præsten sagde da, at Nille selv saa, at Gud ikke længere
vilde have denne synd skjult, og bad hende bekjende, hvad hun
videre havde paa hjertet. Spøgelset sagde: «Lad sætte jern paa
hende!» Men præsten svarede, at det skulde ikke ske. Da
konen lagede til mad, raabte spøgelset: «Giv mig noget suppe!»
Præsten svarede: «I helvede er din mad beredt! Pak dig nu
herfra!»
Nille fulgte præsten i baad til fogden, hvor hun gjentog sin
bekjendelse i hans og almuens paahør.
Imidlertid holdt spøgelset endnu paa med undertiden at tale
nogle faa ord. Engang raabte det: «Jeg vil være hos og se
paa min moders blod, naar hun rettes.»
Nille blev dømt til døden af sorenskriveren, og lagmanden
Hans de Fine stadfæstede dommen, og amtmand Christian Kruse
anbefalede eksekution. Amtmanden var paa hjemreisen paa
Skaal-vold og horte spøgelset tale; da han talte haardt til det, svarede
det uhøflig, og da han reiste bort, slog det to ruder inc! i vinduet,
da han gik ud af døren. Røsten læspede som et barn.
I)en 16de december blev Nille rettet, men dagen for saa
konen i huset spøgelset staa i gaarden i menneskelig skikkelse,
men smalt og hoit, saa det ragede over alle huse. Den næste
nat saa manden det tilhest, stævnende ud til retterpladsen. Det
var forskrækkelig stort, saa det syntes at række op i skj-erne.
Før havde det nogle gange sagt, at det var som en liden mus,
undertiden at det var saa stort, at dersom man flk det at se,
vilde man blive forfærdede. Nille gik vel beredt til sin død, og
præsten priste hendes tros stadighed og hendes pønitenses
alvorlighed.
Efter eksekutionen var spøgelset borte i 10 dage, men saa
begyndte det paany at tale om flere, som havde begaaet samme
misgjerning.
Præsten tilføier, at dette er saaledes passeret, som han selv
har seet og hort, Beretningen er dateret Laskestad præstegaard
den 29de december 1687.
Hele vinteren efter fortsatte denne mains genius (onde aand)
med sine forrige diskurser og talte ved høilys dag, men nu
valdet forbudt alle at tale med den eller svare den. Den gras-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
