Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
465
Er clet to, som skal paa fiske, skal man ikke tale noget
videre til hverandre, naar man lægger fiskeredskaberne i baaden.
Har man ikke agn og faar dette af en anden, skal man ikke
takke; gjør man det, saa er der ingen lykke med agnet (Vega,
Ofoten).
Baaden maa vendes med solen; hvis man glemmer det, bliver
turen uheldig.
Man skal spytte paa krogen, før man sætter agn paa. Man
spytter ogsaa i havet, før krogen kastes ud.
Næsten altid spytter man paa agnet, naar man kaster.
Man maa ikke lægge fiskesakset (kniven) med eggen op, thi
da røres alt det, som er i havet.
Er den første fisk, man faar efter nytaar, en torsk, vil man
have god fortjeneste paa fisket det kommende aar; faar man kun
en hyse eller en anden lidet værdifuld fisk, er der ikke haab om
godt fiske.
Den først fangede fisk skal fra forrummet kastes i bagskotten
og derfra af mandskabet fra rum til rum, indtil den atter kommer
i forrummet. Her lægges den under den forreste plit og bliver
liggende der hele vinteren. Desuden skal hvert rum i baaden
bestænkes med fiskens blod, idet den kastes forbi.
Mærker man, at der er fisk paa et sted, og den ikke «tar i»,
er det tegn paa, at der bliver storm.
Lever fisken længe, efterat den er trukket, er det tegn paa,
at det bliver daarligt veir.
Man maa ikke fortælle, hvor mange fisk man har faaet, naar
man kommer iland. Der kommer ikke noget godt af det.
Dersom nogen kommer til sjøen, naar man lægger til land,
skal man om muligt bringe fisken i skjul, forat ikke nogen skal
faa se, hvad man har faaet.
Heller ikke paa Petter Dass’s tid vilde de ud med, hvor
meget de havde fisket:
Men vil man imidlertid spörge dem saa:
Hvor liker I Fisket, hvad kan I vel fan?
De svarer dig hogtet i bogte;
Part svarer: det er saare lidet, vi faar,
Part svarer: vi for om alt Havet igaar,
Sled neppe saa mange, vi kogte.
De Skrubberter vil ei med Sandhed her frem.
De mene: skuld’ saadaut udbores af dem,
Forgjorde de slet deres Lykke.
Kommer man iland, er det ikke godt, at der kommer kvinder
ned til sjøen. Kommer der en kvinde nær til baaden, staar der
vanhyre af hende.
Er den første fisk, man faar, en kveite, saa skal man tage
angelen forsigtig ud af kjæften og slippe den ud i havet igjen.
30 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
