Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 *
NORDLANDS AMT.
gerne er fulde af sand, saa flyver den hurtig mod ansigtet og
blinder (Melø).
Lader man en hane blive 7 aar gammel, saa lægger den et
æg. I)en lægger kun et, og dette æg er blodt; den tager det i
næbbet og bærer det til bækken. Naar den her har faaet vand
paa ægget, da bliver dette til en basilisk. Den har hoved som
en hane, men ligner ellers en slange. Naar man derfor ser en
hane bære et blødt æg i næbbet, maa man straks tage det fra
den og kaste det paa varmen, thi ellers bliver det til en farlig
basilisk. Den kan tale, og er saa giftig, at naar den ser paa et
menneske, dør det straks (Melø).
Faar den derimod se sig selv, maa den lade sit eget liv.
A’il man derfor dræbe en basilisk, skal man stille et speil saa,
at den kommer til at se sig selv deri; da er det ude med
basilisken (Mo).
I kaldsbogen i Hammerø berettes om «Hammerøgribben».
Paa Hammerøreire, ogsaa kaldet Skaftet eller Stauren efter den
usædvanlig spidse form, havde en grib sit rede. Til sine unger
hentede den hyppig i bygden nedenfor baade smaat og stort
kvæg. En mand paa gaarden Sand vilde gjøre ende paa denne
plage og slagtede en ko, hvis hud han trak paa sig og stillede
sig under klippen. Gribben kom snart og hentede ham op til
redet til ungerne og drog saa ud paa ny plyndring. Manden
satte ild paa redet, men gribben, som mærkede uraad, kom i en
fart til, men brændte vingerne, hvad der voldte dens død. Da
luen havde fortæret ungerne, heisede manden sig ned af klippen
ved et taug.
Kaldsbogen beretter videre, at der endnu i aaret 1840 paa
gaarden Karlsbotn var en levning af et saakaldt syredrag, d. e.
et kar til at drage s.yre med af tønderne, omtrent i form af et
horn; det sagdes at være en klo af gribben; det rummede mindst
en halv pot.
Første gang jomfru Maria saa en flyndre, sagde hun:
«Fagerfisken flyndra», og da skjævet den paa munden og hærmet
efter hende. Fra den stund af har den havt skjæv mund.
Benene i rødfiskens eller uerens hoved er de vaaben og
instrumenter, som Jesus blev martret med. Der er tornene i hans
krone og spydet, som hans side blev gjennemboret med, og spaden,
hvormed der blev gravet hul for korset. Disse blev stukket i
uerens hoved. Derfor en denne fisk blodrød (Skjerstad, Saltdalen,
Ofoten, Ibbestad, Næro).
Sildens ryg skal man altid brække over, før man tager den
bort af bordet, thi ellers skabes atter en sild af den, og den
mad, som heksene skaber, er kraftløs.
Vingerne af øienstikkeren (libellula), som i Nordland kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
