- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
473

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

473

oresneglen, vækker elskov. Naar en mand gnider dem mellem
sine hænder, bliver han farlig for hver kvinde, han berører.

Padden hævner sig (Alstahaug).

Padden kommer ind i husene lidt før den skal kaste sine
unger. Man skal da give den klæde til at lægge dem i, da
bliver man fri den. Gjør man den derimod ondt, faar man selv
skade. Padden er i slægt med kongen (Alstahaug).

Hvis nogen vil hindre lopper fra at komme paa sin krop,
skal han vaske sig i den dugg, som falder Sankthansnat, eller
ogsaa piske sig over hele kroppen med brændhætte (Alstahaug).

Tro om planter. Nogle græs eller straa har den egenskab,
at de faar et laas til at gaa op af sig selv, om det end er
noksaa fast, naar planten holdes foran. For at faa fat paa straaet
skal man søge redet til gjertrudsfuglen; for dette skyves der en
fjæl, men man breder ud nede paa marken et rødt tæppe rundt
om træet, Naar fuglen kommer tilbage og ikke slipper ind i
redet, saa flyver den afsted efter græsset og holder det foran
redet, saa falder fjælen straks ned. Fuglen slipper saa græsset i
ilden, for at ikke nogen skal finde det. Men den tror, at det
røde tæppe under træet er ild, og den slipper græsset ned paa
det. Saaledes faar man fat paa græsset.

Mange planter eier kraft mod sygdomme, som hidrører fra
forgjørelse eller onde magter. Andre vækster har en kraft, ved
hvilken man kan opnaa, hvad man ellers forgjæves efterstræber.

Alvenæveren (lichen aptitosa) er en troldplante; den skal
plukkes paa steder, hvor ikke middagssolen skinner, og den maa
ikke røres med blottet haand. Roger man saa med den,
fordriver den «troldblaaster», som paa andre kanter af landet kaldes
«elveblæst». Ved enerbæret med korstegnet fordrives paasatte
sygdomme; bygkorn og svovl kan ogsaa bruges. Med vidje eller pil
fordrives tandpine; der skjæres en liden kvist af træet, og man
stikker med kvisten den syge tand, til den bløder; kvisten skal
indpodes i et piletræ.

Elskovsblomsten eller «elskovsgras» (orchis maculata) kan
vække elskov. Dens brunrøde pletter kommer deraf, at jomfru
Maria blødte næseblod over den. Dens dobbelte rod, hvis ene
halvdel synker i vand, medens den anden Hyder, ligner to
mennesker: Adam og Eva; 0111 den heder det: «Eva synker, Adam
flyder». Planten kaldes paa sine steder i England «Adam and
Eve-». Koges dens blomst, blade, stilk og rod, faar man en
drik, som vækker elskov hos den, som drikker, men denne elskov
vil ende med had.

Kløver (trifolium repens) med fire eller flere blade, firkløver,
er en lykkeplante; baaret i en liden pose beskytter den mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free