Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 *
NORDLANDS AMT.
den havde hun gjemt, saa ingen skulde finde den mere. Manden
truede, men det hjalp ikke. Tilslut lovede alligevel jenten at
vise, hvor skatten var. Hun gik op i den store stenur opunder
fjeldet, men kunde ikke finde skatten igjen. Siden blev den rige
manden ogsaa gal, og medens lian levede, gik han og sogte under
hver sten i uren, men han fandt aldrig kisterne, og de ligger der
begge den dag idag. Man tror sikkert, at de ligger sydom
Lundestein en.
Ogsaa paa Trænen er skatter bortgjemte; stedet, hvor de
ligger, kjendes ikke længere, og de kan ikke findes, især fordi de
underjordiske ikke vil lade dem gaa fra sig.
I Beieren er flere skatte nedgravet:
Medens Gildeskaal gamle kirke var kloster, bragtes engang
af frygt for rovere klostrets kostbarheder, hvoriblandt 3
guldkroner, bort, og de blev gravet ned etsteds i Beieren. For at
finde stedet igjen blev der plantet et træ, hvis mage ikke voksede
i de egne. Man har gjættet paa Arstad, hvor der i en ur
ovenfor Stihammeren A-okser alm, der ellers ikke findes i Beieren herred.
Paa gaarden Kvæl i Beieren har en sjørøver, som hed Henrik,
gjemt bort en stor skat guld- og sølvsager. Af og til har man
i nærheden hort glam og gnelder af hunde, men skatten har man
ikke kunnet finde.
Ovenfor Fiskosen i Beieren mellem Hoiforsslet og Graataanes
er fundet en stor skat, gjemt i en kobberkjedel, der opbevaredes
paa gaarden Rovik i Skjerstad.
Ved Fiskosen er der i en ur nedgravet en stor skat. Her
sees en mærkelig lysning og høres underlige lyd, men skatten er
ikke fundet.
Paa feige folk er der mange mærker. Naar et lys slukner
af sig selv, er en (i regelen af de omsiddende) feig og vil dø
inden aaret er ude (Alstahaug).
Brænder «ligspaan» i lyset (derved at en del af talgkanten
paa lyset krøller sig sammen), er en feig. Flere steder kaldes
«ligspaanen » « høvelspaan ».
Enkelte bruger julenatten at have lys staaende paa bordet,
et for mand, et for kone, og stundom ogsaa et for hvert af
børnene. Den, hvis lys først brænder ud, skal forst dø. Skulde et
af lysene slukne, for det er udbrændt, faar den, som eier det, en
braa og haard dod (Melø).
I Alstahaug bruges to lys, et for mand og et for kone.
Brænder de lige længe, skal ægtefolkene leve lige længe.
Undertiden sees «feiglys», det er lys, som flammer op hist
og her paa veiene.
I Skotland varsles ogsaa dødsfald ofte af et lys, som kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
