- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
477

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.

477

dead-can’le. Det bevæger sig omkring det hus, hvor dødsfald skal
finde sted, og paa den vei, ligfærdstoget skal tage. Bevægelsen
er langsom og jevn. Lyset er blegblaat, ganske uligt ethvert
menneskeligt lys.

«Feigdsang» er sang, som høres at fare hen ad veiene, og
det er forvarsel for, at en død snart skal blive kjort eller baaret
ad den samme vei, hvor lyset saaes og sangen hortes (Alstahaug).

Den, hvis haar afsondrer rigelig fedt, skal omkomme paa
sjøen.

Hvis nogen drømmer, at solen skinner over havbrynet, saa
skal en snart forulykke paa sjøen.

Den, der i været paa dybsagn paa en og samme dag faar
3 kveiter, er feig.

Ser man julekvelden ind gjennem vinduet, og en af dem,
der sidder ved bordet, er feig, saa sees en hovedløs skikkelse paa
hans plads.

Galer hønen, især hvis det sker om natten, skal en i huset dø.

Hvis en gris dør paa en gaard, maa ogsaa manden, som
eiede grisen, snart følge efter (Alstahaug).

Kommer en stenugle nær en gaard, da er en paa gaarden feig.

Kommer en ugle ind i gaardsrummet, da er en feig i den
gaard.

Ligedan er det, naar en svane kommer nær en gaard.

Sygdom og død. Der er en række lægemidler, som virker for
visse sygdomme, og der er andre, som har en almindelig lægende
kraft. Af saadanne midler mod sygdomme i almindelighed skal
nogle nævnes.

Talgen af de lys, som staar paa den dødes kiste, naar
begravelsen foregaar, eller om natten før han føres til graven,
gjemmes og bruges mod forskjellige sygdomme (Vega).

Et middel mod forskjellige sygdomme er «likverje» eller
klædet, som har ligget over et lig. Dette bindes om det syge
lem eller bredes ud over den syge.

Almindelig bruger man at binde et tørklæde om den dødes
underkjæve for at ikke munden skal blive staaende aaben. Dette
tørklæde har siden lægedom i sig (Vega).

Faar man f. eks. hovedpine, kan man binde tørklædet om
hovedet, og smerten er borte (Saltdalen).

Hvis man ønsker sig den samme lykke i livet, som den
afdøde har havt, skal man faa et stykke af det lagen, som den
døde ligger i, til halstørklæde (Saltdalen).

Vand, hvori et rødglødende jern, som netop er taget ud af
smedjeavlen, lægges, har lægende kraft, især hvis den syge staar
over smedjebælgens pust, medens jernet glødes. •

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free