Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 *
NORDLANDS AMT.
Kirkeblyet fra sprosserne i de gamle kirkers vinduer har
lægende kraft, naar den syge vaskes med vand, hvori det har
ligget.
Helbredende virkning har kirkevin og alterens sakramente.
Der er en række raad og regler mod enkelte sygdomme.
Sygdomme er ofte paaførte eller forvoldte ved dunster. For at
prøve det tages en sten fra fjeldet, en fra fjæren og en fra
kirkegaarden, og disse stene opvarmes og kastes i et kar med
vand. De varme stene, som kastes i vand, frembringer en susende
lyd, og den sten, som frembringer den stærkeste lyd, viser, om
sygdommen er fremkommet ved jorddunster, sjødunster eller
paa-sat fra kirkegaarden.
Heltzen fremstiller det i 1832 saaledes, at de prøver sin
sygdom ved stenbad, det vil sige, de tager en sten fra fjeld, en fra
fjære og en fra kirkegaarden. Saa sætter de fødderne,
undertiden hele legemet, i bad, idet de varmer den ene sten efter den
anden og kaster den i badet. Føler den syge sig bedre ved badet,
naar kirkegaardsstenen kastes i, saa er sygdommen kommen fra
kirkegaarden. Bliver han bedre ved sten fra fjæren, er
sygdommen kommet fra sjøen.
«Troldblaast» er folk udsat for om sommeren, især naar
de sover ude under aaben himmel eller i udhuse. Øienlaag og
øienbryn er om morgenen ofte stærkt ophovnede. Dette er om
natten blæst eller pustet paa dem, og til at fordrWe dette røges
ansigtet med svovl.
Udslet er fremkaldt af underjordiske eller af jorddunst.
Faar nogen den saakaldte kindtaske, kan han blive bedre
igjen, hvis han faar en af samme hus til at gaa til en nabokone
og bede om lefser. Naar han kommer ind, maa han ikke hilse,
men gaa lige bort til bordet og sige: «Klenning, klenning for
et sygt menneske,» og derpaa straks gaa ud. Nabokonen maa
da smøre etpar lefser og bære til den syge. Naar hun kommer
ind, maa hun heller ikke hilse, men gaa til bordet med lefserne
og derpaa straks ud igjen. Lefserne skal da den syge spise
(Skjerstad).
Lider en af gulsot, skal der gives ham en lus at spise uden
at han ved om det; da helbredes han for gulsot.
Skjørva, skjerva, er en slem sygdom; den, som har den, er
altid bleg af ansigt. Man kan blive den kvit, hvis en kjærring,
som forstaar sig paa sygdommen, skjærer et kors i brystet og
et paa bagsiden af hver aksel; det blod, som kommer ud, skal
man blande med lidt brændevin og drikke (Melø).
Lider man af gigt, skal man tage en hundehvalp med sig
i sengen, naar man lægger sig. Gigten vil da komme over paa
hvalpen, og den faar krum ryg eller vank i fødderne (Ofoten).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
