Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 *
NORDLANDS AMT.
Her er ternen blevet til en gut meel grisetryne, sverdet til
en ljaa, og brynjen er blevet et bryne.
Sagnet er efter Axel Olrik oprindelig dansk, men var
allerede i vikingetiden kjendt i alle de nordiske lande.
Det er hos skalde en megen yndet omskrivning at kalde
galgen Hagbards ellers Sigars hest og strikken Hagbards bane.
Allerede Thjodolv, der levede i det 9de aarhundrede, kalder
strikken Hagbards strikke (Yngl. s. kap. -28), og Øivind
Skalde-spilder, der levede et aarhundrede senere, kalder galgen Sigars
best (kap. 26). Øivind, som var nordlænding, har saaledes
kjendt sagnet.
Ogsaa i flere islandske sagaer hentydes der til
Hagbard-sagnet, saaledes i Heimskringla, i Volsungasaga og i Snorres
Edda.
Tidlig er sagnet lokaliseret paa Pmgeløen i Steigen. Et af
Ladnåmaboks haandskrifter, den saakaldte Melabog fra den förste
del af det 14de aarhundrede, beretter om kong Sigar og om
Signes bur og Hagbardsholm. Det heder her i Landnåma:
I Aungley paa Halogaland havde kong Sigarr (eller Siggeir) boet
paa Steigen, og der er Signes brønd eller bur (Signyjarbrudr
eller Signyarbüöir) og Hagbardsholm.
Torfæus kjender tre steder i Norge, hvor sagnet er
lokaliseret, nemlig Steigen, Urnes i Sogn og Sigervoll paa Lister.
Major Schnitler omtaler sagnet fra Steigen i 1743:
«Tæt Norden for Steege Gaard viises denne Dag en liden Dal
eller Grube, hvori Kong Sigvars Dotter, Signelill, skal have haft
sin Boelig; og tæt Sonden for samme Steege Gaard er Jordhoug,
som skal være Kong Sigvars Begravelses Sted; Sønden for dette
Sted ligger en liden Holm, 1 Riffel-Skud stor, hvorhen man ved
Fjære Søe fra Steege Land kan tilfods gaae, med det Navn
Hagebors Holm.
Det Sted, hvor Signelills Stue har staaet, kaldes endnu
denne dag: Signelills Sal; Jordhaugen Sigvars Houg, og Holmen
Hagebors Holmen; den Legende fortælles her: Paa Øen Vaage,
4 Mile Vesten for Engel Øe, boede en Næsse Konge, Haagen, hvis
Søn Hagebor havde fattet Elskov til Sigvars paa Engløe hans
Datter, Signelill. Som dette nu var imod hendes Forældres Villie
og Forbud, og Hagebor desuagtet ei kunde lade at besøge
Signelill, med hvilken var bleven aftalt, at den Eene ei vilde overleve
den anden; greb hendes Fader Sigvar engang Hagebor, og lod
ham føre over til denne nu kaldede Hagebors Holme, at aflives.
Hagebor, for at prøve sin Kjærestes Bestandighed, bad Boddelen
forst hænge sin rode Kappe, hvori Boddelen let føjede hannem;
men dette var neppe skeet, førend Hagebor saae sin Kjærestes
Signelills Sal i Rog og Brand, og deraf kjendte hendes Trofast-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
