Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 *
NORDLANDS AMT.
Fløt Fløm.
Paa Fløan boede en, som hed «Flot», fordi han var saa
«fljot» til at fare paa ski; han havde et par kvikski, som var
gjort af et klofttræ, som havde staaet slig til, at solen skinnede
gjennem kløften om middagen, og saa var skierne gjort paa 3
torsdagsjnlekvælder; da blev de slig, at de gik baade bråt og
fladt, baade paa sjø og land, ja i luften med, og saa fort som
vinden eller blinken af eldingen. Kjærringen hans skulde brygge
øl til jul, men de manglede gjær. Saa maatte Flot helt til Sverige
efter gjær julaften. Flot kom frem og flk gjær, og drog saa
tilbage, om det end var noget sent paa kvælden. Da han kom
paa Forboddnadsfjeldet, kom en troldkjærring ud af fjeldet: «Bi,
bi, saa skal du faa en skjænk, du kan være tørst nu, Fløt!»
Saa gav hun ham et sølvbæger med en drik i. Fløt lod som
han drak, men slog alt ud bagover. Det var saa stærkt, at det
brændte hid paa skierne lians, der hvor det kom. Flot tog bægeret
med og drog afsted. «Bi, bi, bi, bare til jeg faar paa mig
trold-broken!» skreg kjærringen, «saa skal jeg nok naa dig.» Flot.
flk saapas forsprang, at han løb fra hende, som kom trillende
efter som et sort nøste, naaede Fløan og flk løst kirkeklokkerne.
Troldkjærringen var da kommen ned paa Hamarsjordet, men
da hun flk hore klokkerne, sled hun i sinne foden af sig og
kjylte den efter kirken, og saa sprak hun; men foden naaede ikke
frem, den faldt ned paa jordet der og blev til sten, og endnu
heder den ageren «Troldfoden». Bægeret gav Flot til kirken.
Da han var død, blev alt solgt efter ham. Paa skierne bød de
omkap, men tilsidst blev det hovmanden, som blev eier af dem.
Han tog straks skierne paa, men han kunde ikke bruge dem.
Nedover den bratte li ved gaarden bar det som en pil, og
udover et bergstup og lukt paa sjøen. Saaledes kom baade
hovmanden og Fløt-skierne bort. Men den bergknaus heder endnu
Hovmand sberget.
De stjordalske beretninger om Flot Fløan danner en
sanimen-kjædning af sagiimotivet om kvikskierne med det vidtudbredte og
berømte sagn om drikkehornet, som troldet rækker et menneske
ud af berget; dette sidste motiv vedkommer os ikke her.
Det er tilstrækkeligt at bemærke, at det trold, som optræder
i denne sagngruppe, her er et kvindeligt trold, medens det ellers
altid er et mandligt, og dette antyder en forbindelse med den
ene Hemingsvise, hvor Heming paa sine raske ski flygter fra en
gygr, førende med sig guld og sølv.
Ideen om kvikski synes ikke fra først af at have tilhørt
de norske sagn om Heming. Han fremstilles allerede i saga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
