Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
501
literaturen som en uovertræffelig idrætsmand paa alle omraader,
som skiløber, svømmer og bueskytter, og alle tre færdigheder
gaar igjen i gamle folkeviser, som endnu lyder i Norge som paa
Færøerne.
Der er to forskjellige norske viser om Heming, hvilke
foreligger i mange forminger; Landstad har imidlertid fordelt de to
viser paa to forskjellige personer, Heming og Hermod, hvilket er
urigtigt. Den ene og i vore dage mest udbredte Hemingsvise
har intet direkte tilsvarende i den gamle literatur; men det er
denne vise, som staar de nordlandske sagn om Hernings ski og
Fløt Fløan-sagnene nærmest. Thi ogsaa fortællingerne, om Flot
Fløan er stærkt paavirket af begge Hemingsviser eller af de
sagn, som ligger til grund for dem. Beretningen om hvorledes
Fløts ski, efterat han er død, kjøbes af en hovmand, som saa staar
udover et bråt bergstup og med skierne bliver borte paa sjøen,
er intet andet end en yngre tilrettelægning af Hemingens skifart
ned over det uveisomme fjeld tilsjøs; og selve benævnelsen
hovmand (skriverkar, fogedfuldmægtig), er vistnok ogsaa et forsøg
paa at lægge det gamle navn, Hemingen, som var blevet
^gjennemsigtigt for folket, tilrette for forstaaelsen.
Sagnene er utvilsomt at betragte som et nedslag af visen og
middelalderens Hemingsfortællinger, som feirer den ypperlige
ski-lober under de vanskeligste forhold i et væddeløb med en gygr.
Den omtalte vise, som ikke kjendes fra sagaerne, er meddelt af
Landstad, Jørgen Moe og Sophus Bugge. Visen hører til den store
gruppe af norske folkeviser fra middelalderen, som omhandler et
menneskeskes besog hos jutulerne og hans seier over dem. Denne
vise hviler saaledes helt paa den gamle folketros grund, uden
noget historisk grundlag eller tilknytning til nogen historisk
personlighed.
Den anden Hemingsvise slutter sig derimod direkte til gamle
sagafortællinger, som endnu er bevaret.
Begge viser omtales første gang af historikeren Torfæus i
hans «Historia rerum norvegicarum» fra 1711, og han betegner
dem da som gamle.
Sagaberetningerne om Heming er lokaliseret til Torgar i
Brønnø i Nordland. Hans fader kaldes i visen Aslak og
fremstilles som en mægtig bonde deroppe. Sagaen kaldes Hernings
fnittr og findes i Hauksbök og Flatøbogen. Det ældste af disse
haandskrifter stammer fra omkring 1300. Den formning, hvori
sagataatten nu foreligger, viser til sidste halvdel af 13de
aarhundrede, hvad der dog ikke udelukker, at sagaen kan have
eksisteret i en ældre formning. Men selv om sagaen først
skulde være nedskrevet i sidste halvdel af det 13de
aarhundrede, efter Snorres død, maa de sagn, som ligger til grund for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
