Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
503
falecle ham at skyde en nød fra broderen Bjørns hoved. Herning
bad kongen stille sig ved broderens side for at se skuddet; men
kongen stillede sig selv hos Herning. Denne skjød saa, at pilen
løftede nødden fra hovedet uden at saare. Ogsaa næste dag
vikle kongen blive over. Han gik ned til stranden og opfordrede
islændingerne til at svømme omkap med Heming, men de
undskyldte sig. Hans frænde Nikulas Törbergsson svømmede da
omkap med Heming, men Nikulas blev saa træt, at Heming
maatte bringe ham iland. Da kastede Harald selv klæderne og
sprang ud. Aslak raadede sonnen til at flygte, men han svarede,
at det var med neb mod neb, at ørne sloges. Harald dukkede
ham under, og det blev mørkt, uden at man saa nogen af dem.
Omsider kom kongen alene iland. Alle troede, at Heming var
druknet. Men da man havde tændt lys, traadte Heming ind
og bragte kongen en kniv, der havde været i kongens belte;
man mente, at han paa sjøen havde taget den fra kongen. Da
kongen skulde reise, maatte Heming være med til fastlandet.
De kom til fjeldet Smalsarhorn, det vil sige til Hornelen. Der
var en sti. Kongen befalede Heming at løbe paa ski der;
Heming svarede, at fjeldet var uden sne og fuldt af svoll; men
han skulde løbe, og han gjorde det til alles studsen. Harald sagde,
at Heming blot skulde gjøre et løb til, nemlig fra toppen ud
over fjeldet. Heming sagde, at kongen ligesaa godt kunde dræbe
ham. Harald svarede, det skulde og ske, dersom han ei adlød.
Aslak bød sin formue for Hernings liv, men Harald skjøttede
ikke om hans gods. Islændingen Odd Ofeigsson gav ham da den
hellige Stefans linklæde; det frelste alt, som bar det, fra al
livsfare. Kongen med sit følge gik ud paa stupet, og han havde
sin røde kappe om sig, og hans frænde Nikulas holdt ham i
ryggen. Heming tog skierne paa og løb til alles forbauselse i
de største spring, men da han nærmede sig kanten, lod han skierne"
falde og greb i kongens kappe. Kongen slåp kappen, og Heming
styrtede ud over fjeldet. «Her sees forskjellen,» sagde Harald,
«mellem en feig og en ufeig.» Odd Ofeigsson mente, at om de
begge var omkomne, havde de ikke begge gaaet samme vei. I
Hernings herberg vilde han gjerne komme, men Krist vilde ikke,
at fanden iaften skulde have den glæde at annamme kongen.
«Jeg skal straks skaffe dig Hernings herberg,» sagde kongen,
men paa islændingernes forbøn skaanede han Odd. Heming
styrtede ud over stupet, men den hellige Stefans linklæde blev
hængende. Som Heming svævede der, lovede han at give den
ene del af sit gods til den hellige Olav, den anden til den
hellige Stefan og den tredje del til pilgrimsreiser og fattige. Han
vilde staa ligesaa nær som vidne ved kong Haralds død, som denne
troede at have været det til hans. Den hellige Olav aaben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
