- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
502

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502 *

NORDLANDS AMT.

den, have været almindelig udbredt, ialfald i det 12te
aarhundrede, hvad der blandt andet fremgaar af Saxos lokalisering til
Skaane saa tidlig som 1200. Taatten er paa Island i slutten af
middelalderen bearbeidet i form af rimer, men disse rimer staar
ikke i sammenhæng med de norske og færøiske viser om Heming.

Baade den islandske sagataat og de norsk-færøiske viser
knytter sin fortælling om Heming til kong Harald
Haardraa-des navn.

Allerede Torfæus har seet, at fortællingen er høist
usandsynlig; i virkeligheden er den et af de mange eksempler paa,
hvor rigt de norsk-islandske sagaer har næret sig af folkesagn
og eventyr.

I Hemingstaatten fortælles: Kong Harald Haardraade reiste
ifølge med nogle islændinger, deriblandt sin svoger Nikulas
Tör-bergsson, paa gjæsteri i Nordlandene, og vilde med 100 mand
opholde sig tre dage hos Aslak, en rig bonde paa øen Torg
(Torgar) i Haalogaland. Aslak undskyldte sig; han vilde heller
betale en sum penge. Harald vilde dog gjæste ham og kom den
følgende dag. Da var drikkesalen festlig behængt med skjold,
og beværtningen var udsøgt. Kongen spurgte, om Aslak ikke
som lovkyndig mand kjendte den lov af Olav den hellige, at
den, som lod sine børn opdrage hemmelig, skulde være fredlos.
Harald sagde, at Aslak havde en yngre søn, der hed Heming,
som var forsvundet. Aslak fortalte, at denne søn var vanvittig
og sendt langt bort. Kongen sagde, at han næste aar kom igjen,
og da vilde han se sønnen. Da kong Harald kom igjen, sagde
Aslak, at det var gaaet ham af minde, hvad kongen havde
befalet. Harald truede med den værste straf, hvis han ikke fandt
Heming, naar han kom igjen efter 2 maaneder. Da kongen
kom igjen, sagde Aslak atter, at han havde glemt kongens bud;
Harald vilde ikke forlade gaarden, før Heming kom. Aslak
sendte da 12 mand med en skude nord til Framnes, og saa
skulde de i fire dage vandre til den fjelddal, hvor Heming
opfostredes hos et par gamle folk. Heming skulde følge med for
at redde sin faders og sin broders liv. Heming var villig til at
følge og bad dem om straks at reise hjem, han skulde finde
dem ved skibet. Efter fire dages vandring kom de til kysten,
og da saa de Heming løbe ned til dem paa ski. Han havde
samme morgen forladt sine fosterforældre. Kongen spurgte
Heming, om han var idrætsmand. Heming svarede, at han
havde ikke maalet sig med andre, men han mente, at han var
en god skiløber, og kongen vilde da prøve ham. Aslak sagde,
at kongens skib var seilfærdigt; men kongen vilde blive den dag
over for at forsøge sig med Heming i skydning. Men Heming
skjød bedre end kongen, hvorover Harald blev forbitret og be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free