Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 *
NORDLANDS AMT.
krøniker fra Schweiz eller Østerrige kjender det mindste til Tells
skud, ikke engang til hans eksistens. Baade han og hans
mesterskud er forlængst udmønstret af historien; man har erkjendt, at
hele beretningen kun er et vandresagn.
En af de ældste beretninger om Tell-sagnet meddeles efter
Etterlin forkortet:
Nu var der i landet en bra mand, Wilhelm Tell, som mange
gange gik forbi Geszlers hat uden at bøie sig for den, og saa
anklagedes Tell. Geszler lod Tell kalde for sig og spurgte,
hvorfor han ikke havde bøiet sig for stangen og hatten.
Tell svarede, at det var skeet tilfældig, og heller ikke troede
han, at der vilde lægges saa megen værd paa det, «og var jeg
klog, hed jeg ikke Tell». Han bad Geszler skrive det paa hans
daarskabs regning.
Tell var den bedste skytte i landet; han havde vakre børn,
der var ham kjære. Herren sendte bud efter Tells børn og spurgte
ham om, hvilket barn der var ham kjærest. Tell svarede, at
de var ham alle lige kjære. Da sagde herren: «Nu skal du
give mig en prøve paa, hvor dygtig skytte du er, og skyde et
æble af hovedet paa et af dine børn.» Tell anraabte herren om
at forskaanes fra en saa unaturlig handling. Men herren og hans
knegte tvang ham til at skyde, og Geszler selv lagde æblet paa
hovedet af barnet. Tell tog da en pil og ståk den i sin køllert,
en anden tog han i haanden, skjød saa æblet af hovedet paa
barnet uden at gjøre det mindste skade. Da spurgte Geszler
Tell, hvorfor han havde stukket den første pil i sin køllert. Tell
sagde, at det saaledes var skik blandt skytterne. Geszler bad
Tell sige sandheden lige ud, hvorfor han ståk pilen i køllerten;
han vilde sikre ham livet. «Siden I har sikret mig mit liv, vil
jeg,» ytrede Tell, «sige sandheden. Dersom jeg havde feilet æblet
og skudt mit barn, vilde jeg ikke have feilet eder med den anden
pil.» Da Geszler hørte det, ytrede han, at han vilde være sikker
for ham, og lod ham binde og føre over paa et lidet skib, lagde
vaabnene ved siden af ham og seilede til Swytz. Men der kom
en forfærdelig storm, saa de holdt paa at omkomme. Da Tell
var en stærk mand, som styrede godt, blev han lost for at frelse
dem. Han stillede sig ved roret og styrede godt, men da de
kom til en stor klippe, som senere er kaldt Tells klippe og endnu
kaldes saaledes, raabte han til dem, at nu maatte de ro af al
magt forbi klippen, saa var det værste overstaaet. De roede
stærkt, men ved klippen svang Tell, som var meget stærk,
far-toiet af al magt mod land, stødte det saa fra sig og lod dem
drive, medens han selv løb igjennem Swytz til hul veien ved
Küsznacht. Der ventede han, og da Geszler kom ridende, spændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
