Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
507
Toke flygtede og gav sig i tjeneste hos hans son Svein, og siden
hævnede han sig ved at skyde kong Harald i et slag.
Det er tydeligt, at dette danske sagn er en aflægger af det
norske om Herning, skjønt det er nedskrevet før det norske sagn.
Beretningen om skifarten maa paa grund af naturforholdene
øiensynlig være laant fra et land, hvor skiløb var gjængs, d. v. s.
fra Norge eller det egentlige Sverige. I det sidste land er
Hernings-sagnet imidlertid ikke kjendt udenfor etpar grændselandskaber til
Norge, og selv i disse kun gjennem enkelte af fortællingens
motiver. Hele skildringen om Tokes skiløbning svarer saa nøie til
fortællingen om Hernings skifærd, at der ikke kan være tvivl om
afhængigheden.
Endnu en gammel beretning af lignende indhold foreligger
i den norrøne literatur; men det værk, hvori denne forekommer,
er bygget paa tyske sagn. Den er gjengivet i Didrik af Berns
saga, skrevet omkring 1250 i Bergen, men efter tyske mænds
beretninger.
Sagaen fortæller, at Egill Velents (Vaalunds) broder kom til
kong Nidung med ry for at kunne skyde bedre med bue end
nogen anden. Kongen vil prove ham og lægger et æble paa
hovedet af hans treaarige søn og byder Egill skyde det. Forbi
havde han ikke lov til at skyde, men han fik intet forbud mod
at skyde gutten, og kun et skud skulde han faa gjøre. Egill
tog tre pile og strøg fjærene, lagde saa den ene paa strengen og
rammede midt i æblet, saa at pilen tog med sig halvparten. Dette
ypperlige skud har længe levet paa mandemunde. Kong Nidung
spurgte Egill, hvorfor han tog tre pile, naar han kun havde lov
til at skyde et skud. «Jeg vil ikke lyve for eder,» svarede Egill;
«havde jeg rammet gutten med en pil, saa havde jeg etlet de to
andre til eder.»
Dette sagn skiller sig fra alle de for omtalte nordiske
derved, at det ikke omfatter en hel række af prøver i forskjellige
idrætter; her er kun tale om et enkelt mesterskud. Og denne
forskjel gaar igjen i alle de udenlandske forminger af sagnet,
skjønt næsten overalt i forbindelse med en trudsel mod den
høvding, som tvinger skytteren til det farlige skud. I ikke faa
af disse sagn bliver høvdingen bagefter dræbt af skytteren til
hævn, ligesom i de nordiske sagn.
Mest bekjendt af alle de udenlandske sagn er det, som har
knyttet sig til schweizernes frihedskamp i Wilhelm Tells person,
henført til aaret 1296. De ældste meddelelser om Tell-saguet
dukker imidlertid forst op i den Hvide bog fra Obwalden
omkring 1470 og i en folkelig vise fra omtrent samme tid.
Udførligere er sagnet fremstillet en menneskealder senere i Etterlins
krønike fra 1507. Ingen af de mange ældre eller samtidige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
