- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
514

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514 *

NORDLANDS AMT.

iland paa Tautra; der er en hel del smaagriser, og en stor galte
kommer springende imod den oppe fra øen. Billedet var til
erindring om øens oprindelse, heder det.

Af og til i ganske stille veir kunde man fra fastlandet tydelig
se en ø med hus og træer og en vakker blomstrende eng kun
en fjerding ude i fjorden, men naar man kom derud, forsvandt
det hele, og der var ikke andet end den aabne fjord. Men en
purke pleiede at svømme hen der, hvor øen havde vist sig, og
det skede altsomtiest. Saa hængte de en saks paa purken, og da.
den kom derhen med staalet paa, blev øen synlig, og man saa
griserne og en stor galte "komme lobende imod purken.
Trolddommen var hævet, man kunde bo paa øen, hvor klosteret siden
byggedes.

Ogsaa Jomfruland, hvis navn var et tabunavn og derfor kaldtes
Landit goda, er en huldreø, som kom frem, efterat en purke var
svømmet over med en staalring i trynet.

En huldreø er der ogsaa vestenfor Lister og en ud for Utsire;
sydøst for Jomfruland, der som nævnt har været en huldreø,
er der en anden huldreø, som ikke er kommet op.

Særlig i Nordland og Finmarken har disse sagn om
huldreøer slaaet ned. At de mange tydelige mærker paa en stigning
af landet i forhistorisk tid (se bind I, pag. 183 ff.) her har influeret
paa sagnene, er vel mulig.

Utrøst omtales i Brincks latinske beskrivelse af Lofoten,
«De-scriptio Loufodiæ», fra 1H76: «Beboerne paa Kost ser imod vest
en anden ø, som kaldes Utrøst, omkring 2 mil i omkreds, som
naar sjøen vokser, forsvinder for synet, idet det ligesom skjules
af bølgerne, men naar vandet falder, saa er det igjen oppe. Et
saadant land kaldes i Nordland hulde-land.»

Ved Utrøst, som ligger flere mil tilhavs udenfor Røst, er der
gode fiskepladse. En søndag, da folk var forsamlet i kirken paa
Røst, og præsten just stod paa prækestolen, kom en fremmed,
hvem ingen kjendte, ind i kirken og spurgte med vældig stemme,
om man vilde have Utrøst opdaget. Præsten svarede: «Her vil
en god betænkning til.» Den fremmede raabte da:

«Tænk i tom (i ro og mag, oldn. i tömi),

L*trøst kommer ei op for dom.

Kommer det ikke op i dag,

Saa kommer det ei op for paa dommensdag!»

Saa vendte han sig om mod kirkedøren og kastede en
jernbolt mod denne, saa kirken skjalv, og saa forsvandt han ligesaa
pludselig, som han var kommen.

Udenfor Vega ligger Utvega, som er bedre land end Vega
selv; men hvor langt det er fra Vega og derud, kan ingen sige
sikkert. Nogle siger 5, andre 10 mil; det er kun skibbrudne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free