Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
515
sjømænd, som er i livsfare, som finder øen. Torsken er der
overvættes stor og ruller i massevis henover ankertauget.
Indbyggerne hører til huldrearten og er godmodige og tager gjerne
mod folk, som er i fare. Landet er ikke kommet op over havet
eller er blevet synligt, thi intet dyr kan komme did, og folk vil
ikke kaste staal ud, naar de ligger der for anker; thi de ved, at
de da straks vil blive til sten. Seierstaalet er desuden vanskeligt
at faa nu.
Schønnebøl beretter i sin beskrivelse af Lofoten og Vesteraalen
af 1591 om en fugl, han kalder havhest, det vil sige stormfuglen,
mamelukken (procellaria çjlarialis), at den er en huldrefugl. Bindes
staal til den, vil dens huldreland aabenbares. Det heder:
«Mig er ogsaa udi sandingen sagt af gode ærlige folk, at
dersom mand vil gribe denne fugl levendes, og binde et lidet
staal paa hannem, da kunde de andre hans staldbrødre det kiende,
og straxen merke at han haver staal paa sig, og derfor forsamler
de sig omkring hannem, og river alle fierene af hannem, og
dersom de ikke enda kunde faae jernet af hannem, saa rive de
hannem selv i hiel og saa flye de bort. Denne fugel er ikke gierne
fremme uden i morkt veir, ellers holder han sig udi det vilde
hav paa øer, som ingen christen meniske kommer eller veed sig
der af at sige. Mange mennisker ere udi denne mening, at denne
samme havhest skal være en hulderfugl, og derfor kand lian ikke
fordrage staal paa sig, thi dersom staalet kom paa det land som
de ere, saa mene de at det samme land maatte blive aabenbaret.
Men jeg holder det for en fabell. Men det er vist og ofte
forsøgt, at dersom mand binder staalet paa og slipper han nem saa
løs, da river alle de andre fierene af hannem, og paa det sidste
da river de ham slet ihiel, men hvorfore de det giore, det maa
gud viide som alting veed.»
Havhesten ruger ikke i Nordland, men den holder til i
mængde paa fiskegrunde, 5—6 mil udenfor Lofoten (se bind I,
pag. 767).
Af og til hænder det, at huldreøer ikke forsvinder, naar der
kommer staal eller ild paa dem. De svarer da til det, som
syd-paa kaldes fundgaarde eller huldregaarde, som man har
bemægtiget sig ved at kaste ildstaal over taget.
Den nordvestlige del af Andøen var engang^et usynligt land.
Men en mand i Loviken paa Hinnoen havde enVpurke, som ofte
.blev borte; naar den saa kom igjen, havde den altid med sigen
flok smaagriser, som saa anderledes ud end andre smaagriser.
Manden bandt da et stykke staal om halsen paa purken. Om
natten kom den igjen bort og vendte ikke . tilbage. Den var
draget ud paa Andøen, og da der var kommet staal paa øen,
var den nordvestlige del kommen op af havet, synlig for alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
