Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 *
NORDLANDS AMT.
Hvor der nu er bjerge, var for fiskepladse; derfor fandtes der
for fiskestene og skibsankere oppe i fjeldkløfterne langt fra havet.
Ligedan var det med Svinøen i Brønnø paa Helgeland; den
var før heller ikke synlig. En mand paa gaarden Rodal,
ligeoverfor Svinøen, bandt staal om halsen paa grisen, som saa ofte
løb bort. Da blev Svinøen synlig for alle, men purken blev til
den sten, der nu staar paa øens sydende.
Vega har, ligesom Andøen, for været under vand, men er
senere kommen tilsyne. Det gik saaledes til: En hest vilde ikke
være hjemme nogen nat, og da forstod manden, at den havde
noget underligt fore; derfor bandt han seierstaal i dens man og
lod den gaa. Ikke længe derefter laa der nogle fjelde udenfor;
det var Vega. Hesten blev til sten, saa snart den kom til landet,
og endnu staar den paa den sydostlige side af øen.
Sølen udenfor Vega kom frem paa samme maade. Det var
en okse, som havde samme uvane som hesten. En mand bandt
seierstaal i halen, og da den kom paa landet, blev den til sten.
Der er endnu to stene, den ene reist ovenpaa den anden ; den
ene er «Solioksen», og den bruges paa lang afstand til méd af
fiskerne.
Alle disse sagn har en naturlig forudsætning i den norske
kysts særegne natur. Imidlertid synes den forestilling, som faar
udtryk gjennem disse sagn, at være overordentlig udbredt, hvor
naturbetingelserne er tilstede. Særlig har de keltiske folkefærd
i Irland og Skotland en række ligeartede fortællinger. Og selv
om der vanskelig kan være tale om at udlede det ene lands
sagn-forestillinger paa dette omraade af det andet lands, saa har
forestillingens lighed nødvendig medført stærk paavirkning og blanding
til begge sider; særlig hos irerne forekommer hyppig sagn om
de «levendes land» eller «ungdomslande», en ø langt ude i havet
mod vest. Det er det herligste land under solen, med overflod
af sølv, guld og ædelstene, af honning og vin; træerne staar
grønne og bærer frugter og blomstrer hele aaret igjennem, og
den, som lever der, er evig ung. I irske digte fra middelalderen
lokker mænd, som hører hjemme i dette land, menneskemøer
til sig.
Udslag af denne irske tro er bevaret i de norske og islandske
sagaer i forestillingen om en ø, stor som et fastland, ude i
Atlanterhavet, som vore fædre kaldte Irland hit mikla eller
Hvi-tramannalçnd, de hvide mænds land.
I nutidens irske tradition fører dette land navn af
Hy-Brea-sail, den signede o.
Men denne irske tro er i sin tur sikkert ikke uden
sammenhæng med den klassiske forestilling orn «de saliges øer», og med
Platons fortælling 0111 den store o Atlantis med dens lykkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
