Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 *
NORDLANDS AMT.
han ikke traf land, saa begyndte han at frygte for, at han
styrede til havs. Saa hørte han et fælt skrig, som han troede var
draugen, men saa fik han se, at det var 3 skarver, som sad paa
en rækvedstok. Han var snart forbi dem og seilede længe videre
næsten halvsovende. Men saa skurede omsider baaden mod
stranden, solen brød gjennem skodden, og der laa et deiligt land
med grønne bakker og berg og med ager og eng. «Nu er jeg
berget, dette er Utrøst,» sagde Isak. En smal sti førte gjennem
en bygager op til en grøn jordgamme, og paa toppen af gammen
beitede en hvid gjet med forgyldte horn. Udenfor sad en
blaa-klædt mand med stort, langt skjæg, og han sagde: «Velkommen
til Utrøst, Isak.» Kallen sagde, at han kunde faa hus, men det
var slemt, at sønnerne hans ikke taalte kristenmandslugt, og saa
spurgte han, om han ikke havde mødt dem. Isak svarede, at
han ikke havde mødt andet end 3 skarver paa en rækvedstok.
«Ja, det var sønnerne mine,» sagde kallen.
Inde i stuen var bordet dækket med de prægtigste retter,
og Isak aad og drak, men tallerkenen blev aldrig tom og glasset
var lige fuldt. Om en stund kom sønnerne, og de var blide og
godlyndte, og de blev vel forligte; de blev enige om, at Isak skulde
gjøre etpar sjøvær med dem.
De seilede som ravgale, men om en stund lagde veiret sig,
og da de begyndte at fiske, var der saa fuldt af fisk, at de ikke
kunde faa jernstenen i bunden. De andre fiskede baaden fuld,
men hver gang Isak fik en fisk til ripen, slåp den igjen. Da
han kom tilbage, gav kallen ham etpar angler, og næste gang
trak Isak saa fort som de andre, saa han fik 3 hjelder med fisk.
Da han reiste hjem, gav kallen ham en ny otring med mel
og klaverdug og andre nyttige ting, og bad ham komme igjen til
jægteudsætningen, saa kunde han blive med til Bergen til 2den
stevne og sælge fisken sin. Isak spurgte, hvad kurs han skulde
holde til Utrøst. «Bent efter skarven, naar den flyver til havs,
saa holder du ret kurs,» sagde kallen.
Isak satte fra og da var der intet mere at se til Utrøst.
Isak mødte til jægteudsætningen, og jægten var saa stor, at naar
styrmanden stod i forstavnen, saa maatte der staa en mand midt
i fartøiet, som raabte styrmandens raab til rorskarlen. Isak tog
sin fisk af hjeldene, og naar han tog fisken bort, kom der ny
fisk isteden, saa de blev lige fulde.
I Bergen kjøbte han en ny jægt med ladning, og da han
reiste, bad kallen ham ikke glemme dem, som levede igjen efter
naboen hans, som var bleven.
Isak havde lykken med sig senere, og hver julekvæld lyste
det ud af jægten hans, og de hørte fele og latter, og der var
dans i jægtevængen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
