Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
519
Fortællingen om «Tuftefolket paa Sandflesa» er ogsaa en
beretning om et huldreland. Sandflesa ligger langt tilhavs ud for
Trænen. Det er en banke, en udmærket fiskeplads, men
vanskelig at finde, fordi den flytter sig.
I stille veir kan man paa bunden se ligesom kjølsporet efter
en nordlandsjægt, samt en fjeldknat, som er som et nøst. Denne
banke var før en ø, der tilhørte en rig bonde, som havde rorbod
der. Nogle mener, at den endnu af og til hæver sig op af havet
som en deilig ø, men det er uvist.
Bonden, som eiede Sandflesa, havde 2 sønner, Hans Nicolay
og Lyk-Anders. Den ældste var slem at komme tilrettes med.
Lyk-Anders derimod var overgiven og i godt lune og sagde altid,
at han havde lykken med sig.
En høst reiste de ud til Sandflesa, og mod aftenen skulde
de reise hjem. Hans Nicolay sagde, han var træt, og de blev
enige 0111 at blive der natten over. Da Anders vaagnede om
morgenen, var broderen og baaden forsvunden; en nistebomme,
et anker med syre og bøssen laa igjen.
Anders ventede dag efter dag, men broderen kom ikke.
Hjemme sagde Hans Nicolay, at baaden var kollseilet, og
Lyk-Anders var bleven.
Lyk-Anders samlede paa øen rækved og skjød fugle og
fiskede. Julekvælden hørte han musik og saa lysning fra en
pragtfuld nordlandsjægt. Den var fuld af blaaklædte smaafolk,
og ved roret stod en kvinde prydet som brud med krone og
kostelige klæder. Han kunde se, at liun var et menneske, hun
var større og vakrere end alle tuftefolkene.
Jægten styrede mod land, og Anders tog hurtig geværet og
skjulte sig paa en stor hjeld, saa han kunde se ind i boden.
Der blev dækket borde med de kosteligste retter paa fade af
guld og sølv, og saa begyndte de at danse. Anders krøb ud
igjennem ljoren og sprang ned til jægten og kastede fyrstaal
over den og skar et kors i den med tollekniven. I boden
dansede alle, undtagen bruden, og naar brudgommen vilde danse
med hende, skjøv hun ham fra sig.
Anders ståk geværet igjennem vinduesgluggen, men vendte
det om og skjod forkjert, ellers vilde kuglen have rammet ham
selv. Alt tuftefolket styrtede ud, og da de saa, at jægten var
bundet, saa jamrede de sig og krøb ind i et hul i fjeldet. Men
bruden og alt guld og sølv var igjen. Hun fortalte Lyk-Anders,
at hun var blevet bergtaget som lidet barn. Hos tuftefolket
havde hun ikke faaet anden lyde end den, at hun havde mistet
det sidste led af den venstre veslefinger. Hun og Anders blev
snart venner og vel forligte. De tog med sig i jægten alt guld
og sølv, men broderen havde en tro om, hvorfra rigdommen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
