- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
521

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SAGN1.

521

Paa havnen laa en jægt og store baade, og der var prægtige
jorder og flokke af velfodrede kjør og faar. Udenfor vaaningshuset
traf de en vakker jente, som venlig bød dem ind i stuen til
far Her var rigdom og pragt, og en graa skjægget mand sad
ved bordenden; han bad dem tage plads, og bordet blev dækket
med de bedste retter. Høvedsmanden vilde gjerne vide, hvor
de var, men flk den besked, at de var ikke saa langt borte fra
«leia». Ovenpaa var der til hver af dem en vel udstyret seng,
og efter en god søvn skulde de drage videre. Skodden var lige
tæt, men den gamle sagde, de skulde ro i selskab med ham.
Hans datter var hele tiden venlig mod høvedsmanden, og denne
likte ogsaa den vakre jente. Før de reiste, indbød den gamle
ham til at besøge sig paa hjemturen. «Du finder nok frem,»
sagde den gamle. De flk det raad at fiske i Berlevaag om
sommeren; der vilde fisket slaa bedst til. Efter flere timers roning
i den tætte skodde sagde den gamle: «Farvel glitter og
velkommen igjen til høsten. Ko ret frem, saa klarer det snart op.»
Derpaa forsvandt han i skodden, og denne lettede kort efter, og
da var de paa samme sted, som de var, før skodden kom.

Efter et rigt fiske reiste helgelændingerne hjemover fra
Berlevaag, og de flk igjen skodde over Malangen, da de naaede
hen mod Afglapen. Høvedsmanden skjønte, den gamle vilde
tale med ham, og efter en lang rotørn var de paa stedet igjen,
og gamlingen tog mod dem paa bryggen. Men den gamle vilde
tale med høvedsmanden, før han lagde sig. Med kailen og
datteren gik han først til sommerfjøset gjennem en stor bygager
med svære aks. I fjøset stod femti kjor foruden okser og
ungfæ, seks heste var tjorede i nærheden, og alle sauene slæbte
ulden efter sig. Bag fjøset var der frodig birkeskog, og i elven
stod laksen tæt. Pakhusene var fulde af trantønder, rundfisk,
hollænderfisk, rotskjær o. s. v. I spiskammeret var sølvtøi af
alle slags, og i den gamles værelse var en stor kobberkjedel med
sølvpenge og en kiste med bunker af papirsedler. Da sagde
den gamle: «Alt dette kan blive dit, hvis du vil gifte dig med
min eneste datter Guri.» Gutten vilde nok gifte sig med hende
for langt rimeligere betaling, men han vilde dog vide, hvad
slags folk han var sammen med. Den gamle svarede:
«Gaarden heder Gilbergsviken.» (Gilbergsviken er en aaben bugt paa
yttersiden af Senjen, mellem Øifjord og Mefjord. Den er
ubeskyttet mod havet, og kun i roligt veir gaar det an at lande
der; lien ovenfor er et ulænde.) «Vi sees ikke tiere af dig og
dine folk, end vi selv vil. Saa ofte du vil til kirke, skal du
faa fri skyds, men du maa være ude af den igjen, før
svart-stakken begynder at vaske ungerne (før daabshanellingen); ialfald
maa du slet ikke se paa, at han favner snøre (uddeler velsignel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free