Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN1.
523
gammel. De var ude i baad paa smaafiske; da drev vinden dem
tilhavs. I nattemørke blev baaden knust mod et land; de gik
op fra stranden og traf en kotbonde; hos ham var de vinteren
over. Kjærringen fostret Agnar, medens kallen fostret Geirrod
og gav ham gode lærdomme. Om vaaren gav kal len dem et
skib, men da han og kjærringen fulgte dem til stranden, talte
kallen afsides med Geirrod. De fik godbor og kom frem til sin
faders baadsto. Geirrød, som stod fremme i skibet, løb paa land
og stødte skibet ud og raabte: «Far trold i vold.» Skibet drev
tilhavs, og Geirrød blev taget til konge og blev en navnkundig
mand. Kallen er efter fortællingens fremstilling Odin og
kjærringen Frigg.
Som Sophus Bugç/e har paavist, er denne fortælling intet
andet end en let omdigtning af de nordlandske sagn om reiser
eller sjøfærder til huldrelande overfort paa Odin og Frigg i
vikingetidens literære mytologiske sprog.
De to brodre i «Tuftefolket paa Sandflesa» er forbillede for
Grimnesmals Agnar og Geirrod. Digteren af Grimnesmal har
hentet en del af sit stof fra et ældgammelt nordlandsk
folkesagn, hvoraf de nulevende sagn «Skarvene paa Utrøst» og
«Tuftefolkene paa Sandflesa» er yngre og kløvede udviklinger.
Grimnesmal er forfattet omkring aar 950; allerede paa denne
tid har saaledes fortællinger om reiser til huldrelande ude i
havet været almindelig kjendt i Nordland. Bugge mener endog,
at forfatteren selv maa have været nordlænding, og han finder
det sandsynlig, at digteren er den bekjendte skald Øivind
skalde-spilder, som var fra Nordland.
Den nyere forskning har godtgjort uimodsigelig, at de gamle
mytedigtere paa denne maade oftere har benyttet eventyr og
folkesagn som stof; paa denne maade er en lang række af
overtroiske forestillinger om lavere væsener overfort paa asalærens
guder.
At disse sagn om sjøreiser til huldrelande er meget gamle
i Nordland, fremgaar deraf, at de er optagne af finnerne i deres
eventyr og sagn og tilpasset til deres forestillinger og folketro.
I Friis’s eventyr fra Finmarken berettes om cacee-haldek
eller havfolk.
En gut saa en baad ro mod land, og i baaden var en
gammel kall, som spurgte, om gutten vilde være med. Da de kom
ud paa fjorden, blev det tæt skodde, men en stund efter saa de
noget, som saa ud som en by. «Det er vor by,» sagde
den gamle.
I fjæren kom den gamles sønner ned og hjalp til med at
drage baaden op. Gutten fik mad og blev med den gamles
sønner ud at fiske og fik en stor lot. I byen saa gutten en del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
