Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 *
NORDLANDS AMT.
landske formninger en svensk-finlandsk fra Lappfjærd i
Vestfinland, som begynder med det samme spørgsmaal:
"Hvarför kör du öfver jälan min?» sade karingen.
Ty vägen han ligger öfver den,» svarade gossen, som
liten var.
Ellers findes reglen baade i Skotland og paa Færøerne, paa
begge steder utvilsomt indført fra de gamle nordmænd.
Den skotske regle findes i (hilds: «The English and Scottish
popular ballads».
At den skotske regle er af norsk oprindelse, fremgaar blandt
andet af det nørske navn, som tillægges troldet : Fin, samme
troldnavn som i det bekjendte sagn om bygmesteren af
Trondhjems domkirke.
I den skotske regle heder det:
«Jeg kom forbi din dør,» sagde Fin.
Det laa paa veien,» sagde Harpkin.
«Din hund gjøede paa mig,» sagde Fin.
«Den pleier gjøre saa,» sagde Harpkin.
«Jeg kastede en sten paa ham,» sagde Fin.
Jeg vilde heller ønske, at det var et ben,- sagde Harpkin.
«Din kone er blevet lettere nu,» sagde Fin.
- Desto hurtigere vil hun gaa op af bakken, sagde Harpkin.
Fra Færøerne er der en regle, som heder: Kall og
Svein ungi» :
«Hvorhen drev du mine naut?» sagde Kall.
«Lige ned i akeren din,» sagde Svein.
Og saa ender reglen slig:
«Gid du havde flydt paa havet!» sagde Kall.
«God baad uuder mig,» sagde Svein.
Ingen aarer,» sagde Kall.
«Vinden blæser imod land,» sagde Svein.
Denne regle gaar i sine forskjellige formninger tilbage til
et ældgammelt sagnmotiv. Mennesker, som stilles i forhold til
overnaturlige væsener, har en af to maader til at berge sig
paa, enten ved fuldstændig taushed; tausheden har en
beskyttende kraft og hindrer onde vætter i at faa magt over
mennesket; derfor maa den, som indtages i berg, ikke mæle et ord
derinde, da slipper han ud. Den anden og vanskeligere maade
til at fri sig fra det oversandselige er at bestaa en ordkamp, en
kamp i kløgt og vid med de overnaturlige magter. Lykkes det
mennesket at maalbinde sin modstander, er han frelst.
Allerede i den gamle romerske mytologi har denne
tanke-gang givet sig udslag i næsten samme form som i vor norske regle.
Plutarch, Ovid og andre latinske forfattere har en fortælling
fra den romerske konge Numas tid: Byen var herjet af talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
