Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN.
andre baade stemme og ansigt. Tilstaa imidlertid, at jeg har
hævnet mig paa en passende maade. Imidlertid har jeg med
tanke paa Deres udgifter fundet anledning til at give Dem et
godt raad; Deres nevø f. eks. kostede os meget, og hvis jeg havde
foreslaaet at sende ham bort, havde baade De og han længe gjort
modstand. Jeg liar betjent mig af et simpelt middel, og har
straks faaet ham bort. De har havt fuldstændig tillid til mig,
og jeg er meget taknemmelig og skal ikke misbruge den; men
var det ikke rigtigt, at De i det mindste undertiden gav det
udseende af, at De havde med vore sager at gjøre. Det er ikke
min interesse, men Deres, som jeg har for øie i alt dette, da
jeg, trods det ydmygende forsøg, De har gjort, altid elsker Dem.
Min opførsel er udadlelig, jeg kan gaa med løftet hoved, og der
er intet levende under himmelen, som kan rose sig af at faa mig
til at rødme.»
Ligeoverfor saa gode grunde kunde ikke ridderen andet end
give sig; han erkjendte det uretfærdige i sin mistanke, bad
ydmygt om undskyldning, og fuld af beundring for en saa
udmærket kvinde var han endnu mere undergiven end tidligere.
Men da denne historie kom ud i Bessin, var der ondartede folk,
som lo godt.
Emnet har været meget interessant for middelalderens
mennesker. Foruden i denne franske fabliau er det behandlet i
italienske noveller fra omkring 1300, i prækeneksempler fra
middelalderen, i tyske viser og noveller fra kort før reformationstiden,
og allerede i en provencalsk roman fra ca. 1200, «Flamenca»,
forekommer væsentlige træk af motivet. Fra middelalderens
ridderliv har dette motiv saaledes sat sig fast hos forskjellige
bekjendte dronninger.
Den danske vise er sandsynlig oversat efter den engelske,
som først blev udgivet i förste bind i Percy’s «Reliques».
Den danske vise, som er publiceret i «Dania» (bind II, 1892
-94), blev sunget for 50 aar siden, det vil sige omkring 1843,
af en bondepige i Vendsyssel. Den adskiller sig fra den
nordlandske deri, at grev Marshall er ombyttet med Struensee.
Dernæst er i den danske vise de vers udeladt, hvorefter hun virkelig
skulde have forgiftet sin mand, hvilket er meningsløst, da
Karoline Mathilde kun var gift én gang, og kongen, som stod der,
var hendes mand.
Sagn Oiil røvere. Trænens förste beboere har efter sagnet
været sjørøvere, som her fandt et godt skjulested, da øerne ligger
enslig og har mange gode gjemmesteder i hulerne.
Ogsaa Lovunden skal efter sagnet først have været beboet af
røvere, som sogte tilflugt paa denne vilde o. Som bevis anfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
