Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 *
NORDLANDS AMT.
til den syge frues værelse, hvor der kun brændte en liden lampe
i et hjørne.
Fruen sagde, at hun længe havde onsket at træffe ham, og
at hun trængte til trost. Den forklædte munk bad hende have
tillid til Guds barmhjertighed og ydmyg bekjende sine synder.
Men hun maatte ikke skjule nogen ; der er skrevet, som De ved,
at en enkelt synd er nok til fordømmelsen. Den syge sagde, at
hun havde meget at bebreide sig; hun nød et godt rygte, men
hun var uværdig dertil. Undertiden kan en kvinde blive
vanæret ved en enkelt ubesindig handling, skjønt hun ikke fortjener
det i den grad som jeg. Jeg har ofte været utro mod min mand
og beder Gud tilgive mig.
Ridderen, som havde draget sin liat ned i oinene, sagde, at
det var en stor synd, og spurgte, om hun havde grund til at
klage over sin mand. «Nei,» svarede hun, «men De træffer faa
kvinder, der er tro mod sine mænd. Hvor vakker og hvor ung
han er, saa har man stærkere drifter, end han har kjærlighed.
«Med hvem har De syndet?» spurgte manden. «Ak, det er det,
som gjør min feil værre, det er med min mands nevø. Jeg
elskede ham rasende, og i hele 5 aar har vi levet sammen.
«Hvad,» sagde han, «ved De ikke, at denne kjærlighed næsten
er blodskam.» «Det vidste jeg,» sagde hun, «men det er den
yderlighed, hvortil vi fornemme damer er komne. Omgivet, som
vi er af tjenere, som udspionerer os, er vi, hvis vi vil bedrage,
nødt til at vælge den mand, de mindst kan mistro, og det var
i dette tilfælde min mands nevø. Mange gange om dagen kunde
han komme og gaa fra mit værelse, uden at nogen syntes det
var besynderligt, og deraf har jeg benyttet mig. Ofte har jeg
givet ham af min mands penge, thi det er mig, som regjerer
paa slottet og steller med alt. Det er mig, som indbyder
fremmede, og de spørger ikke engang herren, som intet er, og som
jeg har gjort til et rent nul. Saaledes er vi kvinder; vi vil
regjere over alle, og det er et onde, fordi vi af naturen gjerrige
aldrig holder huset i god skik.»
Ridderen vilde ikke vide mere; lian paalagde den syge en
bod, sendte klædningen til prioren og begj ndte med at jage nevøen
paa porten. Fruen kom sig, og etpar dage efter var hun frisk.
En morgen begyndte hun som sædvanlig paa sin bestemte maade
at give befalinger til sine folk, men da sagde manden rasende
til hende: Hvem har givet Dem lov til at være saa uforskammet;
jeg ved vel, at slig er kvinders skik, de er herskesyge, men naar
de er vanærede, burde de rodme for alverden og være beskedne.
Fruen lo kun af denne tale og svarede rolig: «Forskende aand,
som De er, som ikke tror, at jeg har gjættet Deres list, den vakre
streg at iføre sig en munkeklædning, De trængte nok til at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
