Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
O i I
I Grimms «Kinder- and Haus-Märchen» fortælles eventyret
fra egnen orn Trier saaledes:
Det hændte, at katten traf ræven i en skog, og da katten
tænkte, at ræven var flink og erfaren og havde meget at sige i
verden, saa talte han venlig til den. «Goddag, kjære hr. Ræv,
hvorledes gaar det, hvorledes staar det til, hvorledes slaar De
Dem igjennem i denne dyre tid?» Ræven saa hovmodig paa
katten fra hoved til fod og vidste længe ikke, om den skulde
svare. Endelig sagde den: «Din elendige skjægslikker, din
spraglede nar, din forsultne djævel og musejæger, hvad falder dig ind,
understaar du dig til at spörge mig, hvorledes det gaar; hvad
har du lært, hvor mange kunstgreb forstaar du? Jeg forstaar
kun et eneste, sagde katten beskeden. «Hvad er det for et?»
spurgte ræven. Naar hundene er efter mig, saa kan jeg springe
op i et træ og redde mig.» «Er det det hele,» sagde ræven.
Jeg kan hundrede kunstgreb og har desuden en sæk fuld af
alskens list; jeg har ondt af dig, kom med mig. Jeg skal lære
dig, hvorledes man slipper fra hundene. Imidlertid kom en
jæger med fire hunde; katten sprang behændig op i et træ og
satte sig øverst oppe, hvor blade og grene skjulte den helt. «Los
paa sækken, hr. Ræv, løs paa sækken,» raabte katten til ræven,
men hundene havde allerede grebet den og holdt den fast. «Ei,
hr. Ræv, raabte katten, «I kommer ingen vei med eders
hundrede kunstgreb, havde I kunnet klatret op som jeg, saa havde
1 berget livet.
Hos sachserne i Siebenbürgen lyder fortællingen slig efter
Haltriel}:
Ræven ocj katten.
En kat traf en ræv og ønskede den goddag. Ræven drog
paa næsen og saa paa katten ovenfra og nedad. Endelig sagde
den: Tor du, elendige tallerkenslikker, tale til mig; hvem er
du, og hvad kan du? «Jeg kan ikke meget,» sagde katten, «men
en ting kan jeg godt. Naar mine fiender vil fange mig, klatrer
jeg saa høit op, at de ikke kan naa mig. Hvis det er alt,
saa er det forbandet lidet. Jeg har en hel skræppe fuld af
kunstgreb, og de hjælper mig mod alt og over alt.» Neppe havde den
sagt det, saa hørtes jægerens hunde. Katten sprang op i træet,
men ræven blev fanget. «Liik op, luk op skræppen, broder ræv,
tag ud dine kunstgreb,» raabte katten fra træet, men ræven kunde
ikke svare, hundene slæbte den afsted.
Hos de samme siebenbiirgske sachsere moder vi imidlertid
ogsaa en anden formning af stoffet, og det en formning, som
synes at pege overmaade langt tilbage. Den synes at forudsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
