Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR. O i I
alle dem, som sov der; han havde et stort kalveskind, men
endda blev det for lidet; da han med skrivningen var kommen
i nederste kant af skindet, trængte han rum til flere navne, og
saa bed han i kanten for at trække ud rynkerne; men skindet
var raaddent, det gik itu for tænderne, saa Gamle-Erik slog
nakken mod væggen, og da gren han saa fælt, at gutten
maatte le.
Til disse norske versioner skal her lægges en enkelt svensk
og dansk formning. Den svenske er fra Kalmar län og meddelt
af Svensén i Svenska landsmålen» :
Det var engang for længe siden en bonde, og der er mange
af dem, men denne var en rigtig alvorlig og gudelig bonde, skal
en vide, saa der var ingen søndag, han var frisk og før og
havde anledning til at komme afsted, uden at han var i kirke
og hørte Guds ord. En søndag, som han sad i sin bænk og
hørte meget andægtig paa præsten, som holdt paa at læse
evangeliet, saa kom han til at slaa ned øinene, og hvem fik han se
sidde indunder prækestolen uden selveste fanden. Bonden
blev uhyggelig tilmode og undrede sig ikke lidet over, hvad han,
styggebæstet, havde der at gjøre. Og som han saa fulgte ham
med øinene, fik han se, at han sad med et kalveskind fremfor
sig paa knæerne og skrev og noterede paa det med en pen. Og
der skrev han op alle dem, som gjorde løier og spektakel i kirken.
«Dette var stygt,» tænkte bonden og begyndte at iagttage
og se sig om i kirken, og der var snart den ene, snart den
anden, som sad og gjorde, hvad de ikke havde lov til. Nogle
hviskede og tiskede sig imellem, nogle havde speile foran sig og
lod lyset falde rundt omkring, nogle sad og dubbede og sov, og
det er ikke godt at vide alt det, de tog sig til. Bonden syntes
nok, det var synd paa dem, men saa tænkte han, de var ikke
ynk værd, naar de var saa syndige. «Men mig skal du ikke
lure, du lede frister,» mente han. Men hvordan det end var,
saa gik det ikke bedre, end at han sad og nidglante paa den
onde hele tiden og glemte ganske baade kirke og gudstjeneste.
Den andre holdt paa at skrive, og tilsidst saa havde han
hele kalveskindet fuldt med navne. Da skulde han til at føie
det ud, forat faa plads til flere navne, men det klarte han ikke,
hvormeget han end sled og drog, saa tilsidst maatte han tage
tænderne tilhjælp, og drog i saa haardt han kunde.
Men da sprak skindet, saa fanden for baglængs o^ slog
hornene i, saa det bragede. Det syntes bonden var morsomt,
kan en vide, saa det lo han af. Men da skrev fanden ham ogsaa op.
I E. Tang Kristensens bindstærke samling af «Jydske
Folkeminder» findes en beretning fra Jylland, kaldet «Den stummes
Syner» :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
