Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
O i I
To kvinder sad i en kirke og skravlede sig imellem 0111
unyttige og ublufærdige sager. En gudfrygtig messedegn, som
skulde læse evangeliet i samme kirke, saa da djævelen i en
hun-abes skikkelse sidde i det ene vindu og skrive op alt det,
kvinderne sagde. De snakkede saa længe, at djævelen ikke fik nok
pergament til at skrive paa. Han tog da pergamentet med
klørne og med tænderne og vilde tøie det, og han saaes da at
dumpe tvert ned. Messedegnen løb fra stolen og vilde tage
pergamentet fra ham, men fik ikke fat i det. Biskopen spurgte,
hvad han havde gjort, og hvorfor han ikke læste evangeliet paa
fastsat tid. Messedegnen fortalte, hvad han havde seet og gjort.
Biskopen troede ham ikke og afsatte ham fra hans embede.
Jomfru Maria, Guds moder, tog sig af ham og gav ham det
pergament, som djævelen havde skrevet paa. Messedegnen viste
det til biskopen, og denne erkjendte sandheden og gav degnen
hans embede igjen. Men kvinderne formanedes til skriftemaal,
og de forbedrede sig.
Et islandsk nutidseventyr 0111 samme emne har ogsaa
øiensynlig sin oprindelse fra Mariu sagas formning:
En præst forrettede gudstjenesten som sædvanlig, da en
mand i kirken med engang begyndte at le lioit. Efter
gudstjenesten søgte præsten manden op og spurgte, 0111 han havde
fundet prædikenen saa latterlig, siden han lo saa hoit, at han
vakte forargelse.
Manden forklarede, at to kjærringer, som sad paa
hjørnebænken, var begyndt at kives og overdænge hverandre med de
værste skjældsord. Da fik han se en liden djævel sidde paa
bjælken under loftet; han havde en rynket skindlap i den ene
klo, i den anden et hesteben. Djævelen lyttede opmærksomt til
skjældsordene og skrev dem straks med hestebenet ned paa
skindlappen. Men snart blev denne for liden, og han gav sig
til at strække den; han bed i den ene ende og trak i den
anden, saa fik han plads til at skrive. Men snart blev der ikke
mere at skrive paa, og saa strakte han den igjen paa samme
vis og skrev og skrev, og dette gjentog sig, men kjærringerne
holdt ikke op, og snart var skindlappen fuldskrevet paa kryds
og tvers. Men djævelen vilde nødig miste noget skjældsord og
begyndte endnu at hale i lappen af al magt. Men idet han
huggede tanden i skindlappen, revnede denne, og djævelen
ramlede bagover, og havde ikke klørne faaet tag i bjælken vilde
han være faldt ned paa kirkegulvet. Derfor maatte manden le.
Præsten fandt, at manden var at undskylde og paalagde ham et
let skriftemaal, men de to kjærringer skulde faa andet at
bestille i kirken end at underholde fanden med skjældsord.
Blandt de mangfoldige middelalderske versioner af dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
