Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
almindelige menneskers. .Sagnet er fra Jylland og meddeles af
E. Tang Kristensen i «Jydske Folkeminder» :
Der kom en jomfru ind i en gaard en dag, og hun fik lov
til at blive der. Saa skulde hun spinde, men hun spandt dag
ud og dag ind, og det fik aldrig ende med at faa tenen spundet
fuld. Tilsidst bliver husmoderen ængstelig og tager tenen fra
hende, og hun tog en kniv og skar af tenen. Da lo jomfruen.
Konen spurgte, hvorfor hun gjorde det. Jo, for hvis du ikke
havde skaaret, saa havde du kommet til at rede ligesaa længe
op af garnet, som jeg har spundet.»
En anden gang var hun med folkene i kirke, og da lo hun
under prækenen. Saa spurgte de hende, da de kom hjem, hvad
hun lo af. Jo, hun saa fanden sidde oppe i et glamhul og
skrive op paa et stykke papir, hvor mange der sov i kirken, men
da det var saa mange, og navnene ikke kunde staa der, tog han
ved papiret med tænderne og vilde rykke det længere. Da gik
det istykker, og han slog hovedet tilbage, saa det stodte mod det
øverste af glamhullet, og det saa saa morsomt ud.
Tilslut etpar ord om den idé, som ligger til grund for
fortællingerne om den skrivende djævel.
Tanken 0111 denne hud eller dette skind, hvorpaa djævelen
skriver op de syndefulde, gaar tilbage til Johannes Aabenbaring,
20de kapitel: Og jeg saa de døde, smaa og store, staaende for
Guds trone, og bøgerne blev opladte, og en anden bog blev
opladt, som er livsens bog. Og de døde blev dømte efter det, som
var skrevet i bøgerne efter deres gjerninger.»
Med udgangspunkt i dette skriftsted har man aarhundreder
igjennem tænkt sig, at der førtes to bøger over hvert menneskes
liv, en for hans gode gjerninger og en for hans forgaaelser, en
syndebog.
I en utallighed af middelalderlige bygværker og malerier kan
man se dommen illustreret ved en engel, som holder bogen med
gode gjerninger frem, og en djævel, som kommer med registeret
over synderne. Ogsaa i den middelalderlige literatur horer denne
idé til de aller populæreste.
Geistligt modstykke til fanden i kirken. Efter middelalderens
tro havde fanden ikke bare at mærke sig dem, som sov eller
snakket eller drev upassende spas i kirken, han havde ogsaa at
kontrollere præsterne og de geistlige, som tjente i koret; det var
ligesaa stor synd at vise skyndsomhed eller forsømmelighed, naar
de læste messen eller sang sine salmer, som det var for
lægfolket at storle eller sove. Og fanden er da ogsaa kaldt til hjælp
i kirken overfor de sluskede og forsømmelige geistlige.
Som et modstykke til den ovenfor behandlede fortælling om
den skrivende djævel, hidsættes her en liden kreds af geistlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
