Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
beretninger om fanden som tilsynsmand ved messen og
salmesangen.
Den tidligere nævnte kardinalbiskop Jakob fra Vitry har i
en af sine prækener for geistligheden følgende lille fortælling:
Jeg har hørt 0111 en hellig præst. Medens han stod i koret
fik han se djævelen slide og slæbe paa en fuldstoppet sæk. Den
hellige besvor ham at sige, hvad han bar paa. Djævelen svarede:
«Det er alt sammen udeladte stavelser og slurvede udtaler af
salmeord, som klerkerne har stjaalet fra Gud under natte- og
morgenmessen. Jeg gjemmer paa det for at bruge det til anklage
mod dem.»
Jakob fra Vitry anføres af flere af de følgende kirkelige
forfattere som hjemmelsmand for denne fortælling. Efter en af dem
spørger den hellige præst djævelen ogsaa, hvad han heder. Han
svarer Tityvillus. Da gjorde præsten dette vers:
Fragmina psalmoru 111
Tityvillus colligit horuin.
.Salmestumper i sin s;ek
slæber Tityvillus væk.)
Omtrent samtidig med Jakob fra Vitry levede
cistercienser-prioren Cæsar fra Heisferbach; han har efterladt sig en stor aandelig
sagn- og legeiidesamling, som bærer titelen Dialogus miraeulorum
(Samtale 0111 mirakler).
I dette værk fortæller han, ligesindede til advarsel, 0111 de
geistlige, som sang uden ydmyghed, og hvis stemmer djævelen
puttede i sin sæk» :
Engang var der nogle geistlige, som i kirken sang meget
verdslig, det vil sige høit og skrigende og ikke ydmygt, og de
hævede stemmen høit op og skraalede. En from mand, som til
fældigvis var i kirken da, saa en djævel, som stod paa et
fremtrædende sted og holdt en stor og lang sæk i venstre haand, og
den hoire haand strakte han ud og fangede de syngendes ord
med. Da de geistlige var færdige med sangen, saa skrød de sig
imellem af, hvor godt og kraftig de havde prist Gud. Men da
svarede den, som havde seet synet: Ja, sandelig har I sunget
godt, en sæk fuld har I sunget.» Da blev de forbausede og
spurgte ham, hvad han mente med det, og saa fortalte han dem,
hvad han havde seet.
Dette fortalte en abbed af cistercienserordenen mig, en
meget alvorlig mand. Ved dette eksempel dadles ikke en ydmyg
sang, hvorved man roser Gud i sang og salmer, men kun den
tomme ærelyst. Jeg husker profeten har sagt: Jeg vil gaa
omkring og ofre i hans tempel skrigets offer, jeg vil synge og sige
Herren pris.» Hvor meget den høie stemme behager ham, det
vil du faa høre nok om i 5te kapitel i det næste afsnit. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
