Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KV KNT Yli.
tog en tang, rørte ved to stokke, som brændte i en ovn for sig
selv, og sagde saa til sin ledsager:
Tag din svedekind frem og fang i den de to fugle, som
flyver ud af brandene.»
Manden gjorde saa, og de gik saa ud fra mørkehjemmet,
og udenfor porten sagde den dode, at nu skulde fuglene slippes
ud af klædet. Som to hvide duer fløi fuglene bort.
Den døde sagde: «Det var din faders og moders sjæle, som
du nu har frelst. Det er min julegave til dig.»
De kom til et stort, vakkert slot, som straalede som guld,
og fra slottet lød musik og liflige toner. Portene var lukkede.
Den fremmede sagde:
Portene aabnes kun for den, som ikke mere tilhører tiden.
Nu følger jeg dig hjem, men vist vil du længes hid igjen. Hvor
lang tid har vi været her, tror du?»
«Nogle øieblikke, svarede fattigmanden.
Nei, aarhundreder. Tiden gaar snart udenfor slottets
porte, indenfor i den fulde herlighed endmi snarere.»
De kom til mandens hjemgaard; her var alt forandret.
Husene stod paa andre tomter, og andre mennesker færdedes
der. Men der laa endnu en stor stenhelle, den, som havde
ligget der for lange tider siden. Manden ståk haanden ind
under hellen og tog frem oksen, som han hin julekvæld havde
lagt der. Af øksen var kun hammeren igjen. Men idet manden
rørte ved øksen, faldt han sammen og blev- til støv.
Nær denne nordlandske version staar et norsk eventyr fra
Brunkeberg i Telemarken, optegnet af G. Heggtveit:
Paa Omtveit i Brunkeberg skulde en mand en juleaften
afsted og hente beit til kreaturerne i helgen. Paa kirkegaarden
saa han ved en aaben grav en hjerneskalle. Han spændte til
den og sagde: «Kom hjem og drik ind julen med mig, du!»
Derefter hentede han et læs med «beitekost» og kjørte hjem.
Om kvælden, medens han sad og spiste, bankede det paa døren,
og ind kom en kjæmpestor mand, der bød godkvæld.
«Hvem er du?» spurgte husbonden. Det er mig, du talte
med paa kirkegaarden idag!» var svaret. «Saa faar du komme
ind og drikke med mig,» sagde Omtveitmanden. «Nei,» svarede
den døde, «du faar blive med mig og se, hvorledes jeg har det.
Omtveitmanden havde ikke videre lyst til det, men han
maatte blive med. De gik til kirken i mørke og snetykke. I
den nyopkastede grav steg den døde ned, og Omtveitmanden
maatte med. De for ned gjennem jorden og kom til en ny
verden, gik saa over nogle hede svaberg. Omtveitmanden
sagde: «Disse svaberg er hede.» «Vi, som er vant til det,
mærker det ikke, svarede den døde. De kom til en kløft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
