Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
Motivet om djævelen slæbende paa en sæk fuld af synder
er en folkelig eller i ethvert fald overmaade populær forestilling
i middelalderen. Baade over djævlene og over synderne falder
der et let komisk skjær. Djævelen med syndesækken tilhorer
den samme tankegang, som har skabt eventyrenes dumme og
godtroende djævel, men den selvironi, som ligger i disse
geistlige anvendelser af det folkelige motiv, taler i ethvert fald ikke
til misfordel for middelalderens geistlighed.
Thomas Wright taler i sin «Karrikaturens historie om den
skjæmtende, halvt komiske maade, middelalderens kunstnere og
skribenter behandlede djævelen paa. Som et illustrerende
eksempel nævner han skuespillet «Judicium» eller dommedag,
som udgjør en del af mysterierne af Toicneley en af de
ældste samlinger af engelske mysterier. I dette stykke har alle
samtaler mellem djævlene en skjæmtende tone. Da en af dem
saaledes kommer ind belæsset med en sæk med synder af
forskjellig slags, bliver den anden saa munter over det, at han siger,
at han holder paa at kvæles af latter ; og saa foreslaar han, at de
skal tage sig et glas sammen.
Den døde som julegjæst. Af Aasens eventyr om
Manne-hausen», hvis forskjellige bimotiver ovenfor er udredet, staar
ind-ledningsmotivet 0111 dødningskallen tilbage. Dette træk skal nu
gjennemgaaes, og en række sidestykker dertil paavises. I denne
sammenhæng optages da ogsaa den anden nordlandske version,
som tidligere er nævnt om Den døde julegjæst», meddelt af
O. Nicolaissen.
Denne helt forskjellige formning af eventyret om den døde
gjæst lyder, lidt forkortet, saaledes:
Folk, som var ved kirken en jul, indbød naboer og venner
til gjæstebud julekvælden. Blandt kirkefolket var der en mand,
som ingen indbød, og som heller ikke bød nogen hjem til sig i
julen; i hans hjem var det tomt. Han gik om paa kirkegaarden,
og ved en grav laa en hjerneskalle. Manden rørte ved den med
foden og sagde: Der er ingen, som indbyder mig og dig; men
du kan være min gjæst iaften.
Manden tænkte ikke mere paa dette, men ud paa kvælden
bankede det paa døren, og ind kom en mand, som ingen i huset
kjendte, og ønskede Guds fred og glædelig jul. Han var den
gjæst, som manden bad i julelag paa kirkegaarden. «Nu har jeg
fulgt indbydelsen, og nu faar du følge og være min julegjæst,
sagde han. Manden fulgte; i det samme han gik ud, tog han
øksen fra huggestabben og ståk den ind under stenhellen foran
døren. De kom til det evige mørkes hjem, hvor døre og porte
aabnede sig for dem. Der var sodede ovne overalt, og i hver
ovn laa en eller flere rygende brande. Manden fra kirkegaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
