Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOHOLANDS AMT
rent fordærvet. Alt dette maatte bonden se paa, men ingen
fornærmede eller rørte ham. Nu kom den dode igjen med mad og
bad ham spise, men han kunde hverken spise eller drikke. Saa
fulgte spøgelset ham hjem den samme vei, de var komne. Da
de naaede kirsebærtræet, sagde dødningen: Nu blomstrer det
igjen, saa er det hundrede aar, siden vi var her sidst. Nu kom
de til kilden; da sagde den dode: Nu er der is paa den igjen,
saa er det hundrede aar, siden vi var her sidst.» Men manden
troede det ikke. Saa kom de igjennem den morke gang, og snart
stod bonden paa kirkegaarden og skyndte sig til sin gaard, men
han kunde ikke kjende den. Saa gik han til præstegaarden og
bad præsten at vise sig sin gaard. Men præsten sagde, at der
var ingen gaard, som tilhørte ham. Manden sagde, at han hed
Nils Hansen, og da slog præsten op i kirkebogen og fandt, at
en gaardbruger af dette navn havde boet i byen for hundrede
aar siden. Men da Nils Hansen nu lik vished herom, sprak han
af harme og dode.
Noget afsides staar ogsaa en holstensk version i Miillenhojff’s
Sagen und Marchen aus Schleswig und Holstein» ; det er en
graver, som under sit arbeide stoder paa en prægtig kiste i jorden;
han aabner den og siger: «Du har vist været en fornem herre,
hos dig skulde jeg gjerne været gjæst.» Det kan du blive nu
ogsaa, svarede den døde. «Men først skal du komme til mig,
sagde graveren, og dagen efter kom den dode, og de drak
sammen, og efterpaa bod graveren sin gjæst en pibe. Den følgende
aften besøgte gravereu den dode og blev ført ind i en
underjordisk stue, hvor han fra værelset ved siden af hørte en vid
underlig musik. Medens han sad der, kom flere af hans
slægtninge gjennem stuen ind til værelset med musiken, snart kom
ogsaa hans egen kone gaaende og tilslut hans to døtre, den ene
efter den anden. Han talte til dem, men lik ikke svar, og tænkte:
Det er deilige kvindfolk, soui render fra huset allesammen og
lader det staa tomt. Da han troede, han havde været der en
god time, gik han hjem og bankede paa porten. Hvem er det?»
spurgte en mand, som kom ud. «Det er mig, graveren,» svarer
han. «Er du ikke rigtig i hovedet; jeg er graveren. Graveren
ser bare paa ham og spørger: «Hvor er min kone og
pigebørnene?» «Hvilken kone og hvilke pigebørn?» Da den ene
ikke flk greie paa den anden, gik graveren til præsten; han
kjendte ham ikke igjen. Ved hjælp af kirkebøgerne fik de ud,
at det var seks hundrede aar, siden graveren forsvandt. Præsten
meddelte ham nadveren, og saa dode han.
Saa følger endelig en liden gruppe af versioner, som skiller
sig fra de foregaaende derved, at de alle har en mer eller mindre
tragisk udgang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
