Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E VENTYK.
mand der, og folk undrede sig over hans gammeldagse klædning,
som var slidt og fuld af støv, og hans navn var helt ubekjendt.
Hos mairen slog de op i gamle registre og fandt, at en familie
af det navn havde levet der for 300 aar siden. Derpaa førte
de ham til kirken og læste en messe for ham. Da svævede en
hvid due omkring alteret. Den fremmede sad ubevægelig, cg da
man rørte ved ham, faldt han sammen til støv og aske. Man
tror, at den hvide due var hans sjæl.
Noget mere skiller følgende danske legendeeventyr sig ud,
men sammenhængen med de foregaaende eventyr er let at kjende,
i alt væsentligt er der overensstemmelse. Denne legende er fra
Slagelseegnen i Danmark og fortælles i Arnes ’48 Fortællinger,
Sagu og Eventyr». Eventyret kaldes «Nils Hansen».
En bonde havde havt 3 koner efter hverandre. Den første
slog han ihjel helt, den anden slog han ihjel halvt og den tredje
slog han fordærvet. Da den sidste blev begravet, laa der en
hovedskalle imellem den opkastede jord. Bonden sparkede til
denne og sagde, at denne hovedskalle havde mange gange spist
julaftensnadver hos ham. Da juleaften kom, og bonden sad
tilbords med sine folk, hankede det paa porten. Manden gik selv
for at lukke op, men til sin skræk fik han se en benrad med
den hovedskalle, som han havde sparket til. Lad mig faa
julaftensnadver hos dig, Nils,» sagde spøgelset. Nu kjendte manden
det paa stemmen, det var hans förste kone. Han turde ikke
sige nei, og den døde kom ind og aad og drak. Saa bad hun
manden komme til hende næste jul for at spise nadver. Han
lovede at komme, men havde ikke isinde at holde det. Næste
julaften bankede det paa porten igjen. Han forbød sine folk
at lukke op, men hele gaarden rystede, som den vilde til at falde.
Ingen turde blive i stuen, men da de kom ud i gaarden, sagde
spøgelset: «Lukker I ikke op, saa vælter jeg hele gaarden.»
Nu var manden nødt til at lukke op. Da sagde den døde kone:
«Du kom jo ikke til mig, som du lovede.» Han kunde ikke
svare noget dertil. «Nu skal du følge med straks,» vedblev hun,
for ellers bliver jeg hos dig.» Saa maatte bonden følge med
til kirkegaarden ; de sank ned gjennem graven, saa kom de
gjennem en bælmørk gang, og saa blev det lyst igjen. De kom forbi
en kilde med is. «Denne kilde fryser ikke uden hvert hundrede
aar,» sagde spøgelset. Saa kom de forbi et kirsebærtræ, der
blomstrede. «Dette træ blomstrer ikke uden hvert hundrede aar,
sagde den døde. Saa kom cle ind i en stue. «Her kan du blive
lidt,’ sagde benraden og gik. Saa kom der en mand og en kone
ind ; de var uvenner, og manden slog konen ihjel. Saa kom den
samme mand igjen med en anden kone, og hende slog han halvt
ihjel. Tredje gang kom han med en ny kone og slog hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
