Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
O i I
kaadhed slog en hjerneskalle, som laa spredt over jorden, istykker,
og bespottelig indbod de dødes aander til et gjæstebud.
Overalt i disse komedier er det ikke pigejægeren, som vægten
lægges paa, som i det spanske drama; helten fremstilles
overalt i komedierne som atheist, gudsbespotter og epikuræer. Derfor
optræder ved heltens side altid den mand, som af jesuiterne blev
betragtet som repræsentanten for denne verdens anskuelse,
Machiavelli, forfatter af «Fyrsten» (Il principe). Det 17de aarhundrede
sammenfattede under hans navn alt det, som heder perfid
stats-kunst og aristokratisk-egoistisk verdensopfatning. Jesuiten Jakob
Masenius, 1606 til 1681, har i et af sine skrifter efterladt sig
følgende beretning:
Pater Adrianus Poirters fortæller i «Larva Mundi», at der
var en greve, som var oplært i Machiavellis lære, og som havde
en falsk mening om sjælens udødelighed — forfatteren kalder
greven Leontius —, og at denne greve engang gik igjennem en
kirkegaard og af kaadhed sparkede til en hovedskalle, som laa
paa veien, idet han sagde disse ord: «Hvis du har nogen
bevidsthed efter døden og forstaar, hvad jeg siger, saa kom til mig
til middag idag sammen med mine øvrige gjæster.» Saa gik han
hjem og satte sig siden tilbords med de indbudne. Da glæden
stod høit i laget, kom der et stort benrangel til døren ; først
forsøgte de at lukke spøgelset ude, men det kom dog ind og tog
plads ved bordet og paastod, at det var indbudt. Leontius og
gjæsterne sad som naglede fast, halvdøde af skræk. Endelig
sagde spøgelset, at det var grev Leontius’s bedstefader, og at det
var kommet for at belære sonnesønnen, som tvivlede paa sjælens
udødelighed. Derfor skulde han øieblikkelig følge med ham til
evigheden, og saa greb det ham og rev ham istykker og forte
ham bort.
Ogsaa en anden, lidt ældre jesuit, Paul Zehentner, 1589 —
1618, har en lignende fortælling om dette skoledrama:
Jeg vil fortælle en eiendommelig lære, som stammer fra
Machiavelli, og ved hvilken han forst fik omformet en greve efter
de gudløses love, og dernæst fik han ødelagt ham baade x>aa sjæl
og legeme. Jeg horer, at sagen skal være optegnet paa italiensk.
Men jeg har virkelig selv engang seet den sørgelige tragedie
opfort paa et theater, og da var det lærde senat ATed akademiet i
Ingolstadt tilstede i stort antal ; jeg tror, at aldrig vilde det
emne være kommet paa scenen, hvis der ikke havde været noget
sandt i historien.
De heromhandlede skolekomedier er ældre end Tirsos spanske
stykke, og da navnet paa komedien- °lt, Leontius, møder igjen
i italienske folkeboger og folkeviser fra nutiden, maa behandlingen
i de tyske skolekomedier have prioriteten. Herom vidner ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
