Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 *
NORDLANDS AMT.
den bevidste literære afændring af stoffet, som Tirso har gjort
ved i dødningeskallens sted at sætte en marmorstatue. Enten
har kjendskabet til Leontius-fortællingen fundet vei til Spanien
og er blevet benyttet af Tirso, eller ogsaa har baade Tirso og
forfatteren af skolekomedierne øst stoffet af en ældre fælles kilde.
En saadan ældre, skriftlig kilde er imidlertid ikke kjendt,
men selv om et saadant skriftligt mellemled skulde have
eksisteret, er den første og egentlige kilde dog utvivlsomt vort
eventyrdrag om hovedskallen.
Herom vidner ogsaa nogle italienske nutidssagn, som i alt
væsentlig stemmer med Don Juan-sagnet og ender med en
bortførelse af djævelen. Enten nu disse moderne sagn fra Italien er
et nyere udslag af de literære sagn om Don Juan eller, hvad der
er rimeligere, repræsenterer en folkelig særudvikling af det
oprindelige eventyrstof, henvises nu i hvert fald paa første eller
anden haand til eventyret om dødningeskallen. Forsaavidt kan
det være væsentlig ligegyldigt, hvilket af alternativerne er det
rette. Den eiendommelige gammelislandske formning, som
nedenfor skal anføres, synes dog at tyde paa, at bele denne gruppe
er udslag af en gammel udvikling.
Det første af disse italienske nutidssagn er fra Venedig, det
andet fra Rom. Det venetianske sagn meddeler G. Bernonis i
«Leggende fantastiche populari veneziane»:
Det var en ung mand, som ikke gjorde andet end at spise
og drikke og more sig, fordi han var umaadelig rig og havde
intet andet at tænke paa; han gjorde nar af alle, var nærgaaende
mod de unge piger, brød sig ikke om nogenting og var kjed af
alt. En dag bestemte han sig til at holde en stor fest og
indbod alle sine venner og mange kvinder og alle sine bekjendte.
Imidlertid gik han før festen en tur og kom til en vei, hvor
der var en kirkegaard, og der laa en skalle paa jorden. Han
sparkede til den og sagde i spøg: «Vil ikke du ogsaa komme
til min fest iaften?» Saa gik han hjem; alt var færdigt, og
gjæsterne kom. De satte sig tilbords og spiste og drak under
musik og morede sig udmærket.
Imidlertid nærmede midnatstimen sig, og da det var paa
slaget tolv, ringte der paa dørklokken, og tjenerne gik ud for at
se, hvem det var. Der saa de et høit spøgelse, som sagde: Sig
til grev Robert, at jeg er den, som han indbod imorges til festen.»
Tjenerne gik til herren for at melde, at der var et stort spøgelse,
som sagde, at lian 0111 morgenen havde indbudt det til festen.
«Jeg? Alle de, som jeg har indbudt, er her, og jeg har ikke
indbudt andre.» Tjenerne svarede: «De skulde se ham. Det
er et frygteligt spogelse.» Da kom den unge mand paa den
tanke, at det kunde være den døde mand, og han sagde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
