Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
587
som han sacl, rendte søvnen paa ham, og det var som alt hie v
borte for ham i en tryg og fast søvn. Om en tid kom
dødningen igjen. «Det var bra, at du blev siddende, saa jeg
finder dig igjen her,» sagde han. Men da brudgommen skulde
lette paa sig, var han overvoksen med mose og husker, saa han
sad ligesom i et krat og kvistebol. Da han havde greiet af sig
dette, reiste de tilbage, og dødningen fulgte ham samme vei lige
til graven.
Der skiltes de og sagde farvel til hverandre, og da
brudgommen kom op, gik han lige hjem til bryllupsgaarden. Men
da han kom frem did, han syntes det skulde være, kunde han
ikke kjende sig igjen. Han saa sig om paa alle kanter, og han
spurgte alle, som han traf, men han fik hverken hørt eller
spurgt brud eller bryllup eller slægt eller forældre, ja, han fik
ikke spurgt nogen, som han kjendte. Alle undrede sig over
denne skikkelse, som gik der og saa ud som en folkeskræmme.
Da han ikke kunde finde nogen, som han kjendte, tog han veien
til præsten og fortalte ham 0111 skyldfolkene sine, og hvordan
det gik til den tid, han stod brudgom, og 0111, at han var gaaet
bort i brylluppet. Præsten vidste ingen ting 0111 det, men cia
han havde ledt igjennem de gamle kirkebøgerne sine, saa fandt
han ud, at brylluppet havde staaet for lang, lang tid tilbage, og
de folkene, han talte om, havde levet for fire hundrede aar siden.
Efter den tid var der vokset op en stor, svær ek i
præste-gaarden. Da han fik se den, kløv han op i den og vilde se sig
om, men gamlen, som havde siddet i himmerige og sovet i fire
hundrede aar og var kommen hjem igjen, kom ikke vel ned af
eken. Han var støl og stiv, som rimeligt kunde være, og da
han skulde ned igjen, fomlede han, saa han faldt, brækkede
nakkebenet og slog sig ihjel.
J eventyret fra Hardanger, meddelt af Th. S. Haukenæs,
«Brudgommen, som sov i fire hundrede aar», besøger
brudgommen sin vens grav paa sin bryllupsdag. Den døde lover
at komme til bryllupet, men han vil ikke have mad eller drikke,
men kun en haandfuld muld af gravhaugen og lidt drypvand af
kirketaget; en haandfuld kirkegaardsmuld skulde der være paa
stolen. Den døde kom, men kun brudgommen saa ham. Da
kronen skulde tages af bruden, vilde den døde gjæst gaa, og
brudgommen fulgte ham til kirkegaarden. Himmeriges klokker
ringte nu efter den døde, men det kunde brudgommen ikke høre,
førend han fik en græstorv af graven paa hovedet og holdt den
døde i haanden. Da horte han den deiligste musik og
klokkeklang, og da vilde han endelig være med til de dødes land.
Den døde sagde, at veien var mørk og trang, men da
brudgommen alligevel vilde være med, sagde den døde, at. han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
