Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
589
gik han til sin vens grav; en stor ek var vokset op ved
kirke-gaardsmuren, mens han var borte. Under den store ek lagde
han sig til at sove; en stærk storm brod en tnng gren af det
svære træ, og grenen faldt paa den sovende og slog ham
ihjel, saa han fik opfyldt det ønske, at samles med den
hedenfarne ven.
Af de danske formninger er en lokaliseret til oen Fur. Den
findes i E. Tang Kristensens «Jyske Folkeminder» :
Paa Fnr boede to mænd; den ene havde to sønner, Per og
Kristen, og den anden en datter, Kirsten. Brødrene kunde
næsten ikke være fra hverandre. Til hverandres bryllup skulde de
være med, hvor tidlig eller sent det skulde staa. Per blev syg
og dode, og Kristen visnede næsten rent hen. Faderen sagde
da: «Sæt nu, at du kunde faa vor nabos datter Kirsten, kunde
det ikke saa opmuntre dig"?» Karlen svarede: «Det kunde jo
godt være.» Saa bpilede de til Kirsten, og der blev stort
bryllup. Ud paa natten, medens de sad tilbords, gik stuedøren op, og
Kristen reiste sig op og sagde: «Tak, Per, nu skal jeg straks
komme.» Han fulgte ham ud, og de satte sig da ved hverandre
ude paa kaalgaardsdiget, og Per fortalte Kristen om, hvor
dei-ligt det var hos Vorherre. Kristen vilde gjerne komme op et
bitte gran, og Per skulde spørge Vorherre. Kristen fik da lov
til at komme derop et øieblik. Da de havde været der en kort
tid, saa kom Sankt Peder og sagde, at Kristen nu skulde ud
igjen. Men han vilde blive et minut til, og det fik han lov til.
Saa sagde Sankt Peder igjen: «Nu maa du afsted, og vil du
opføre dig godt, skal du komme her igjen.» Da lian kom til
Fur, var det i mørkningen; alting forekom ham fremmed. Saa
kom en gammel kone ud af et hus; hun vilde maaske ud, før
hun gik iseng. Hun sagde, at han var paa Furland. Han
spurgte, om ikke Kristen og Kirsten blev gift idag? Nogen
Kristen og Kirsten var der ikke paa hendes land. Han sagde,
han var Jens Kristensens søn. «Er du Jens Kristensens søn?» sagde
hun. «Herregud, saa kan a da forstaa, det maa være sandt,
hvad min faders oldefader fortalte, at der var saadan en karl,
der blev henne den aften, han havde boijei, og de saa ham
aldrig mere.»
Ligesom i denne danske version er ogsaa i et eventyr fra
Skaane hos Eva Wigström, «Skanska visor, sago r och sägner», de
optrædende personer brødre. Ellers svarer den skaanske formning
nærmere til den hardangerske hos Haukenæs, saaledes i
beretningen om de to porte paa dødsveien og i de forskjellige syner
og symbolske billeder, som vandrerne ser. Eiendommeligt er, at
porten til himmerige paa den besøgendes indtrængende bon
aabnes et øieblik paa gløtt, saa han faar kaste et blik ind i him-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
