Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
597
kjendte ham, og heller ikke kjendte han nogen; og han vidste
ikke, hvad der var skeet med ham. Saa ledte man efter i
sjæle-bogen; der fandt man hans navn og regnede ud, at det var
var 200 aar, siden han blev borte, uden at nogen vidste, hvor
der var blevet af ham.
I den lange række af eventyr, som foran er gjengivet, af
begge grupper, baade om den dode som julegjæst og den dode
som bryllupsgjæst, har de fleste formninger en mere eller mindre
fuldstændig skildring af de ondes og de godes opholdssteder i
det hinsidige liv, af himmelen og af helvede. Størstedelen af
disse skildringer gaar gjennem mange mellemled tilbage til den
tidlige middelalders visionsliteratur, fortællingerne om syner og
henrykkelser til det hinsidige liv, eller til denne literaturs
grundlag, de apokryfiske skrifter fra de første seks, syv kristne
aarhundreder. Den historiske sammenhæng er gammel og
vidtforgrenet, og en detaljeret paavisning af de enkelte skildringers
ophav og slægtskabsforhold vilde blive altfor vidtløftig.
Her skal alene eksempelvis peges paa nogle enkelte træk,
saaledes forekomsten af broen over dodselven (f. eks. i det norske
julegjæsteventyr fra Brunkeberg) og af veiene, som i det
hinsidige forgrener sig til himmel og til helvede (som forekommer i
mange formninger). Idéen om de skilte veie er ligefrem en
anvendelse af bibelordet 0111 den brede og den trange vei. Tanken
orn en elv, som skiller de levendes verden fra de afdødes, og
hvorover der forer en bro, har sin oprindelse i østerlandske
tankebilleder. Fra parserne, de gamle persiske ildtilbedere,
eiden gaaet over til jøder og muhammedaner, og allerede saa tidlig
som i 594 har den sat sig fast i den katholske kirkes
fortællinger om livet efter døden, saaledes som disse forestillinger har
givet sig udslag i pave Gregor den stores «Dialogi». Baade den
kristne visionsliteratur og de europæiske folketraditioners
døds-bro viser i sidste instans tilbage til Gregor den stores værk,
som i mange henseender kan betegnes som den ældste og første
sagnsamling i Europa. For vort lands vedkommende fremtræder
denne dødsbro blandt andet i det gamle religiøse digt
«Draum-kvædet», fra omkring 1220, hvor broen heder Gjallarbroeu.
E11 anden tanke, som ofte dukker op i eventyrernes skildring
af den anden verden, er forestillingen om et vældigt træ, som
fælder sine blade eller blomster med bestemte mellemrum. I
det siebenbiirgske eventyr 0111 graveren er der et
kjæmpe-stort træ, fra hvilket der falder tre gyldne blade, hvert, synes
graveren, med en times mellemrum, men i virkeligheden gaar
der 100 aar mellem hvert blad; og mellem hvert blad, som
falder, ser graveren tre fordømte par. I det danske eventyr
«Dødningen» forlader den dode sin gjæst ved en mægtig stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
