Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<332
NORDLANDS AMT.
lind, som strækker sine grene op over dem, og siger, at nu skal
han, medens han sidder der, tælle, hvormange gange linden
skifter blade. Først da den 300 gange havde skiftet, kom
dødningen tilbage, og manden fik gaa hjem. Da havde han været
borte i 300 aar. I den afsvækkede danske variant «Nils
Hansen» er det et kirsebærtræ, som blomstrer hvert 100 aar.
Dette eventyrenes træ i de dodes verden er intet andet end en
eiendommelig anvendelse af livsens træ i Edens have; den
siebenbürgske version kalder i fortællingens løb træet ligefrem
livsens træ. Som en række af de andre træk i disse eventyr
viser, har laanet af livsens træ ikke fundet sted direkte fra
bibelen, skjønt den bibelske fortælling vistnok bagefter har
paavirket skildringen. Originalen er en gammel græsk og latinsk
legende, som naar tilbage til middelalderens første aarhundreder
eller til slutningen af oldtiden, den saakaldte Adamslegende
(«Vita Adæ et Evæ»).
Eiendommeligst i de skildringer, eventyrerne giver fra de
dodes verden, er de mange helveds- og skjærsildsstraffe, som
fremstilles. Fælles for de fleste af disse straffearter er deres
billedlige, symbolske betydning og den samsvarighed, som finder
sted mellem synd og straf. Middelalderens barnlige fantasi
trængte et haandgribeligt aarsagsforhold mellem synd og straf;
straffen maa direkte svare til den begaaede synd. Oftest formes
tanken i versionen slig, at det lem, hvormed man har syndet,
er det, som rammes af straffen, eller ogsaa er straffen synden
selv, anvendt paa synderen. Af alt dette findes levninger i
eventyrenes skildring. Ofte er imidlertid i disse straffesynerne
intet andet end et eller andet bibeltræk, helst et allegorisk,
anvendt som et billede eller en lignelse. Et saadant meget yndet
fortællingstræk fra bibelen er f. eks. det om de magre og de
fede kjør, som i Faraos drøm steg op af Nilen. I
eventyrene anskueliggjør de fede kjør oftest de mennesker, som her
i verden er tilfreds i sin noisomhed og lever lykkelig med lidet,
medens de magre kjør er de mennesker, som aldrig bliver
for-nøiet, hvor meget de faar; i enkelte eventyrversioner, f. eks. de
sicilianske, som tidt har en eiendommelig religiøs farve, betegner
de magre kjør de rige mennesker, som søger al sin næring i
denne verdens nydelser, medens de fede kjør er de fattige, «som
Kristus foder og feder».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
