Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<332
NORDLANDS AMT.
Fremdeles bærer det gjennem ur og fjeld og stadig hoiere
op. Langs linjen er ikke en dyrket flæk; der er ikke andre huse
end vogterboliger og arbeiderbarakker. Nede ved Rombakens
strande skimtes af og til dyrket land med enkelte huse, men seet
i fugleperspektiv bliver dette smaat i sammenligning med
omgivelserne. Banen passerer under det vældige fjeld Tøtta, der
aar-vist giver skred fra sig. Her er paa de mest udsatte steder ved
hjælp af lange murarme paa skraa op gjennem fjeldet forsøgt at
indfange skredene og lede dem over linjen paa to steder, hvor
der er bygget op svære tunneler af huggen sten, i den hensigt
at gjøre skredene uskadelige. Kort efter følger Strømsnes
stoppested, 14 km. fra sjøen. Ret under sees nu fjorden Rombaken
at være stængt af en moræne, som snevrer den saaledes ind, at
indløbet til fjordens inderste del kun er en 3—400 m. bredt.
Videre gaar banen opover med fjorden dybt under tilvenstre
og fjeldet tilhøire.
Ved næste stoppested, Sildvik, 22 km., svinger toget
bortunder Sildviktind fremover gjennem ur med ode og nøgne
fjelde. Rombaken ligger nu over 300 m. under; paa den anden
side hæver fjeldene sig lige steile og nøgne. Østenfor
Middags-elven, 26.80 km., er et meget steilt og utilgjængeligt lænde
med los ur og overhængende fjeld, saa banen er lagt ind i den
520 m. lange Middagselvtunnel, den næst længste tunnel paa hele
banen. Herfra er der trygt, men stærkt kuperet til
Kalvehols-fjeldet, en bastionlignende forhøining i fjeldet, hvilken det i sin
tid var tænkt benyttet til fæstningsanlæg. Man ser resterne af
den bekjendte Rombaksbotn; der staar nu kun faa huse igjen.
Saa passerer jernbanen under et bordtag, paa den øvre side støttet
til fjeldet og paa den nedre side hvilende paa tætte stolperækker;
dette er den første sneoverbygning, længere op folger flere; de
evindelige snestorme gjør det paakrævet at indbygge linjen for
at kunne holde trafiken vedlige. Alligevel hænder det, at
tra-flken trods de tunge tog og de stærke maskiner staar fast i sneen.
Stormen paa fjeldet kan hurtig fylde de største skjæringer med
en vældig snemasse og pakke sneen fast sammen.
Hundalen stoppested, 30 km. fra Fagernes, er det sidste paa
norsk side For fra Kalveholsfjeldet at kunne passere Hundalen
gjør banen en stør krog mod syd gjennem en 385 m. lang tunnel,
hvorefter Hundalen passeres paa en kjæmpemæssig fylding.
Gjennem en stor vandtunnel med 27.5 m.2 tversnit er Hun
dals-elven ledet bort fra sit oprindelige leie og under linjen.
Derfra bærer det gjennem den 507 m. lange Katter at tunnel,
videre under det skredfarlige Katteratfjeld og saa over i
Norddalen. der fortsætter som et mægtigt gjel østover i høifjeldet i
en længde af 4 km. Tunnel følger efter tunnel og den ene sne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
