Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
763
heder det, at det omgaaende skoleholden har afskaffet sig selv,
da enhver formedelst fattigdom undslaar sig for at modtage
skoleholderen i sit hus. En stor del af ungdommen voksede op
i vankundighed. I 1805 var der i Borge med Colban en kar paa
20—30 aar, som ikke var konfirmeret.
I Bø præstegjeld i Vesteraalen blev det første skulehus i
provstiet bygget i Colbans tid i 1795, og en skole indrettet,
hvilken blev søgt af born baade fra hovedsognet og annekset
Malnes I Dverberg skulde den gamle præstegaard paa Andenes
anvendes til skolehus, men den forfaldt, og der holdtes
omgangsskole. Det heder, at i bøndernes huse «kunde ikke skoleorden
iagttages, bornene adspredes ved sysler i huset, og paa en
ordentlig skole lærtes mere paa en uge end hjemme i en
maaned; leilighed kunde paa skolen gives til skrivning og
for-standsøvelser.
Vistnok har forældrene paa de steder, hvor der ikke var
skole, ofte undervist sine børn selv, saa godt de har kunnet;
thi Colban beretter fra Buksnes, at skolen ikke var kommet
iorden, og det omgaaende skoleholden var helt ophort, og saa
tilføier han: «Hvor der er et ordentligt skolevæsen, bekymrer
forældrene sig lidet om sine børns undervisning og lader samme
bero paa skolen. Fattes derimod denne, og forældrene selv ikke
er vankundige, forsommer de sjelden sine born, som altid
vinder mest med daglig øvelse, uden hvilken dog den bedste
skoleundervisning bliver frugtesløs.»
Paa Værø og Bøst var der en skoleholder i hvert sogn, som
til bestemte tider samlede ungdommen til undervisning.
I krigsaarene 1807—14 synes al undervisning at være
standset i mange sogn, fordi man ikke havde raad til at have
skoleholderen i huset, og mangel paa kost og klæder har vel
været til hinder for al undervisning.
Heltzen beretter, at da han blev sognepræst i Ranen i aaret
1815, fandtes der intet skolevæsen hverken for bøndernes eller
finnernes børn.
Undervisningen skede i den første halvdel af det 19de
aarhundrede ved de skolemestere, som flyttede fra gaard til
gaard, og de var selv ikke altid videre vel underviste. Til
uddannelse af lærere begyndte i 1826 seminaret paa Harstad i
Trondenes undervisningen med 2 elever; efter 1836 steg antallet
til imellem 13 og 20 elever. I 1848 flyttede seminaret til
Tromsø, og i 1860 forøgedes elevantallet til 48. Det var først
efter skoleloven af 16de mai 1860, at det blev almindeligt,
at folk kunde skrive. Endnu imellem 1860 og 1870 var det
meget hyppigt, at folk skrev under med «paaholden pen», som
det hed, det vil sige, de kunde ikke skrive sit eget navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
