Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•172
NORDLANDS AMT.
og tog i pennen, hvorpaa en anden skrev deres navn og
til-foiede: «med paaholden pen». Vistnok heder det i geografiske
læreboger fra 1850—60, at oplysningen stod høit i Norge, idet
enhver almuesmand kunde skrive og læse, men det er neppe
rigtigt. I tiden for 1860 var det vel de fleste, som kunde læse
i bog, men haandskrevne breve forstod mange ikke at læse.
De, som kunde læse det, som var skrevet, kaldtes «brevsynte».
1 lobet af det 18de aarhundrede var det vistnok en sjelden
undtagelse, at en bonde eller fisker kunde skrive. Det er før
omtalt, at i 1724, da posten gik fra Trondhjem til Vardø, var
der kun 1 brev til Namdalen fogderi, og til hele det nordlige
Norge var det samlede antal breve 41, de fleste offentlige
tjenestebreve.
Sandsynligvis har en del styrmænd paa jægterne, som
sei-lede til Bergen, og de folk, som var beskjæftigede med handelen
i Nordland, lært sig at læse, skrive og regne allerede i det 18de
aarhundrede, men den store mængde har neppe kunnet
læse. De, hvis skoletid falder mellem 1807—14 har vistnok lært
lidet eller intet, og saa er det senere gaaet fremad, saa at
omkring 1850 har maaske de fleste mænd kunnet skrive sit navn,
men at kvinderne paa landet kunde skrive omkring 1850, var
vistnok undtagelse.
Lovene om folkeskolen af 26de juni 1889 ophæver de ældre
love om skolevæsenet og bestemmer, at loven i sin helhed skal
være gjennemført, paa landet inden 5 aar og i byerne inden
3 aar fra 1ste juli 1889.
Ved udgangen af 1895 er skolelovens bestemmelser i det
væsentligste gjennemført ogsaa i amtets landdistrikter, ialfald
hvad angaar den ydre organisation.
Amtet, uden Mosjøen og Bodø, var i 1895 delt i 565
skolekredse. I 204 kredse holdtes den hele skole i eget, skolevæsenet
tilhørende lokale, leiet lokale var der i 305 kredse, paa
omgang-undervistes i 56 kredse.
I 364 skolekredse var børnene delt i 2 eller flere særskilt
mødende klasser, i tilsammen 872 klasser. Antallet af de
uuder-visningsberettigede børn var 24 347, deraf var 2 282 under Saar.
Det antal bom i folkeskolen, som ved aarets udgang
undervistes i faste skoler, var 21 398, i omgangsskoler 813; af disse
born var 1 154 under 8 aar.
665 børn over 8 aar fik undervisning udenfor folkeskolen;
245 born fik ingen undervisning, tilsammen 23 111 born, 11877
gutter og 11 234 piger.
Det samlede antal børn i kredse med 12 børn og derover,
for hvilke der var bestemt en kortere skoletid end 12 uger,
var 643.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
