Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
I i /
told», som erlagdes med 1 fisk af hvert tital, der modtoges i
tiende. Skikken havde hævd over hele Nordland i det 17de
og 18de aarhundrede. Vargtolden anvendtes til drikkevarer, som
det heder hos Petter Dass:
Om Korsmis er Tiden, da Tienden skal
Anammes; ni Fisk af hvert Hundrede-Tal,
Den tiende falder i Kanden;
Saa drikkes omkring og saa gjøres her Kus,
Her sjunges og holdes et underligt Hus,
Og nogle betaler med Panden.
Varg-Toiden forvolder saa mangt et godt Lav,
Et Parti gaar dansend’. Part grædend’ deraf;
Hvad kan ikke Bacchus udrette!»
Korsmesse er 3dje mai, eller dengang, da der regnedes efter
gammel stil, noget senere.
En anden afgift, der tidligere betaltes til præsten i bygden,
var den saakaldte «fjærefisk» eller fjerdefisk, der ydedes med to
torsk, «en spærre», af hver fremmed fisker og erlagdes i de
fleste større fiskevær i Nordland. Denne afgift afskaffedes i flere
af Nordlands præstegjeld i midten af det 19de aarhundrede og
skulde ophøre i alle ved ledighed i embederne (lov af 13de
april 1848).
Fisketienden var en tung skat. Alene i Vaagan i Lofoten
tilvirkedes først i det 19de aarhundrede 150 000 vog rundfisk,
og tienden var 15 000 vog, deraf var 5 000 kongetiende, der
for det meste eiedes af private eller legater, især af de Angellske
stiftelser i Trondhjem. Fiskere fra fremmede bygder betalte Vs
af al tiende til Vaagans præst og Ve til Vaagan kirke, der
aarlig havde en indtægt af ca. 2 000 vog rundfisk, der lavt anslaaet
udgjorde en sum af 5—6 000 kr. Vaagan kirke var ogsaa den
rigeste kirke i Nordland og havde en forholdsvis stor indtægt.
Tiende betaltes af tørret og saltet fisk, ikke af rogn eller
lever. Af hjemmefiske til husbehov betaltes ikke tiende.
Afgiften blev indkrævet i alle landets kystdistrikter og tilfaldt
kongen, præsten og kirken.
Naar fisket var sluttet, blev al hjeldhængt fisk tællet og
resultatet indskaaret i det saakaldte «skaarkjævle», en tynd ten
af træ, hvori der for hver tyvende fisk gjordes et lidet og for
hvert stort hundrede (120) et stort indsnit. Ved fiskernes reise
blev skaarkjævlet givet til væreieren, der gav tiendemanden
oplysning om, hvor stor lot hver baad havde faaet, og saa blev
tienden beregnet og afgivet til den lovlige eier. Statens andel,
den saakaldte kongetiende, var ofte bortforpagtet paa et eller
flere aar eller ogsaa solgt engang for alle efter en bestemt takst.
Hvad der tilkom præst og kirke i fiskerens hjembygd blev taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
