- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
772

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•172

188 NORDLANDS AMT.

med til disse, naar fisken toges ned af hjelden og hentedes
hjem, efterat den var tilstrækkelig tor. Hvad der tilkom
tiende-tager i det sogn, hvor fisket foregik, blev bragt til eierne eller
indlagt i den saakaldte tiendebod.

Tiendeydelsen medførte mange misligheder baade for
modtager og yder. Beskatningsmaaden tyngede paa fiskeren.
Lovgivningen valgte den ndvei at indskrænke afgiften og lade den
opkræve paa udskibningsstederne og ikke hos fiskeren (lov af
20de september 1845). Fisketienden til ståt og geistlighed var
afskaffet fra begyndelsen af aaret 1849, medens den kirkerne
tilkommende andel ligeledes skulde være ophævet fra begyndelsen
af 1852 (lov af 5te august 1848). For at holde kirker og
geistlighed skadesløs oprettedes det saakaldte tiendefond; af hver vog
fisk samt af andre fiskeprodukter, som udførtes til udlandet,
erlagdes en tiendeafgift, meget mindre end den tidligere
fisketiende. Loven modtoges med stor tilfredshed. Da fondet havde
naaet en størrelse af ca. 4 millioner kr., blev afgiften ophævet
(lov af 4de mai 1872). Til geistlige embeder blev der af
fiske-tiendefondet udredet en aarlig godtgjørelse, der skulde svare til
2/s af den aarlige indtægt af fisketienden. Kirkernes andel af
tienden blev ligeledes erlagt af det oprettede fond. Ved kgl.
resolution af 17de mai 1848 blev der fastsat en bestemt aarlig
godtgjørelse for 97 geistlige embeder som erstatning for den
ophævede fisketiende. Ved flere embeders senere deling er ogsaa
erstatningssummen delt. Størrelsen af tilstaaede
tiendegodt-gjørelse var meget forskjellig. For Vaagan kirke i Lofoten
sattes den til 16800 kr. (foruden tillæg). Det samlede beløb
udgjorde noget over 50 000 kr., medens de Angellske stiftelsers
andel i den nordlandske kongetiende indløstes med en million
kr. (kgl. resolution af 17de august 1848).

Istedenfor afgiften til fisketiendefondet, der blev ophævet,
erlægges ifølge lov af 24de mai 1873 en afgift til havnefondet
for at forbedre havne, opsætte mærker og fæstigheder i
fiskeridistrikterne.

Der fandt ingen tvungen forsørgelse af de fattige sted i
ældre tid før 1845. Der indsamledes penge i fattigbøsser, og
midlerne uddeltes. Ved lægd forsorgedes oftest de fattige.

De fattiges forsorgelse skede foruden ved lægd ogsaa ved
naturalydelser og ved tilhjælp af «publike midler hørende til
fattige».

Kristian V’s norske lov (1687) indeholder i 2den bogs
19de kapitel «Om Hospitaler og Fattige» bestemmelser om de
fattiges forsørgelse i hospitaler og siger i 2—19—16 følgende:

«Paa Landet skulle Kirkens Patroner, hvor de ere, eller
Kirkeværgerne med Sognepræsten uddele til de Fattige i Sognet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free